
Fremfor at IT-projekter skal trækkes i langdrag ved at udarbejde omfattende og omkostningstunge kravspecifikationer, giver udarbejdelse af en prototype et langt mere agilt projektforløb, som i sidste ende giver et bedre slutprodukt.

Det startede som mange andre iværksættere: 2 gæve gutter mødes på universitetet, får en god ide og starter op i studielejlighedens støvede lokaler. Her 10 år efter har tingene ændret sig gevaldigt. Hvad der før var 2 er nu i stedet 9, og lejligheden er erstattet med centralt placerede kontorlokaler i Aarhus midtby. Og med kunder som home, ChoosEV, Sixt, Falck, DnB NOR og Marketsquare er det ikke længere projekter som kan klares ved siden af studierne.

25. juli 2011: Med en stigning i bruttofortjeneste på 167 % fra året før signalerer den århusianske it-virksomhed, Bytelab, at der i den grad er liv i it-branchen.
For nylig offentliggjorde Bytelab A/S sit årsregnskab for 2010, som viser en sund vækst og solide resultater. Trods hårde odds i den finansielle krise har Bytelab klaret sig strålende og har spændende visioner for fremtiden.