Hos Bytelab arbejder vi med tre forskellige tilgange til appudvikling; native apps, multi-platform apps og mobile web. Hvilken tilgang der vælges afhænger af projektet og selvfølgelig kravene fra kunden.
Herunder er en kort gennemgang af de forskellige muligheder, og lidt om de forskellige tilganges fordele og ulemper.
Native apps er et udtryk for, at koden skrives målerette den enhed, fx Ipad, app'en skal køre på. Det har den styrke, at man kan lave nogle meget effektive apps, og man kan virkelig få tingene til at se lækre ud. Det betyder dog også, at man for at understøtte forskellige platforme, som fx iOS og Android skal anvende vidt forskellige teknologier i udviklingsfasen. Lidt groft sagt kan man derfor sige, at hvis det tager 100 timer at få ens app klar til Iphone, så tager det 100 mere at portere den til Android. Det er lidt en overdrivelse, da dele af udviklingen vil kunne genbruges, men i princippet skrives koden fra bunden til hver platform man ønsker at understøtte.
Der findes heldigvis værktøjer til at minimere dette overlap, fx Titanium Mobile, der gør det muligt at lave næsten identisk kode til Android og iOS, og dermed spare udviklingsressourcer.

Denne model er i princippet et kompromis. Man udvikler app'en i HTML 5, CSS3 og JavaScript, og så anvender man fx PhoneGap til at kompilere app'en, så den kan distribueres og installeres via de gængse kanaler som Android Market og AppStore.
Grunden til at det er et kompromis, er, at når man udvikler applikationer i HTML5 i stedet for fx Java, mister man nogle muligheder i forhold til hvilke kontroller man kan anvende, og adgangen til telefonens hardware sker gennem et ekstra lag i projektet. Det betyder også, at applikationer, hvor meget af telefonens hardware udnyttes, eller hvor der anvendes avanceret grafik, ofte vil tage næsten lige så lang tid at udvikle med denne model som ved at vælge native tilgangen.
Den store fordel ved multi-platform apps er at udvikling og vedligeholdelses omkostningerne er lavere, da man som udgangspunkt kun laver en fælles kildekode. Der er dog stadig arbejdet med at distribuere applikationen til de platforme man ønsker at være tilgængelig på. Anvender man PhoneGap vil man p.t. kunne udgive sin app til Android, iOS, Symbian, Windows Phone, BlackBarry, webOS og bada. Dvs. man kan ramme rigtig bredt med denne model, dog skal man være opmærksom på, at der på ældre versioner af operativsystemerne er begrænset understøttelse. Så skal man anvende specifikt hardware, som fx kompas, kan der være nødvendigt at udvikle det som en native app, hvis den skal ud på mange platforme.
Den tredje og sidste metode er egentlig blot et website tilpasset skræmen og navigationsmulighederne på en mobiltelefon. Denne løsning er optimal, hvis det indhold man ønsker at vise på enheden allerede ligger på ens almindelige hjemmeside. Da det blot afvikles på mobiltelefonens internetbrowser vil det ikke se lige så lækkert ud, og adgang til hardware som fx kamera er begrænset. Den store fordel ved denne model, er, at indholdet kan vedligeholdes på samme måde som man vedligeholder en almindelig hjemmeside, dvs. vha. et CMS. Det betyder, at omkostningerne er betydelig mindre end ved de to andre tilgange. Samtidig har det den store fordel, at en version vil kunne ses på stort set alle smartphones.
Neden for kan du finde relevante blogindlæg, som har med Apps og mobiludvikling at gøre