
Hos Bytelab stræber vi, som nævnt andetsteds på vores site, konstant at arbejde efter de agile metoder. Vi søger at planlægge vores projektperioder i sprints af en uges varighed, hvor projektlederen i samarbejde med kunden finder frem de mest værdifulde funktioner, som skal være en del af det kommende sprint. I den sammenhang har vi konstateret, at denne agile tankegang kan være genstand for udfordringer. Grunden hertil er, at den agile tankegang kan skabe udfordringer i forhold til en mere traditionel projekttilgang.
Udfordringer opstår i forbindelse med den løbende læringsproces i et projekt, som gør, at den oprindelige plan for projektet oftest bliver ændret. Det i sig selv er ikke nødvendigvis en udfordring. Udfordringen opstår når der forud for projektet er blevet aftalt en fast pris og en fast deadline. For eftersom den løbende læringsproces i projektet kan påvirke projektplanen, kan det også påvirke pris og deadline. Vi har derfor konkluderet for lang tid siden, at vi altid skal have for øje, hvordan vi imødekommer elementerne fra den traditionelle projekttankegang samtidigt med, at vi søger mod de agile principper. For selvom vi er store tilhængere af de agile principper, har vi indset, at disse principper nogle gange kan virke naive, idet de besværliggør gennemskueligheden ved bl.a. pris og deadline - og det tror jeg, vi alle kan blive enige om, er en vigtig faktor i et projekt.
Man kan sige, at vi hele tiden forsøger at bygge bro mellem de 2 forskellige projekttilgange og på den måde arbejde mod en forening af projekttilgangene. Det får også den betydning, at vi arbejder med de bedste elementer fra de forskellige projekttilgange. Derfor er det også vores projektlederes ansvar hele tiden at gøre vores kunder opmærksomme på, hvilke konsekvenser en agil proces får for projektet og hvilke konsekvenser en traditionel proces får for projektet. Det kan eksempelvis være, at læringsprocessen i projektperioden har betydet ændringer i de forretningsprocesser, som systemet skal understøtte. Sådanne ændringer skal naturligvis inkluderes i projektet, men samtidigt skal der laves en afvejning af, hvilke konsekvenser disse ændringer eventuelt får for deadline og pris. Der er måske mulighed for at nedprioritere andre funktioner i systemet og på den måde opretholde den oprindelige plan og budget. Alternativt kan der være behov for at ændre i både plan og budget - naturligvis i samarbejde med kunden ved brugen af change request.
At vi giver plads til den løbende læringsproces og opretholder et højt kommunikationsniveau med kunden har den betydning, at vores kunder har forståelse for ændringerne i den oprindelige plan. Det betyder kort fortalt, at vi i sidste ende har et produkt som lever op til både kundens og vores forventninger om at gøre vores kunders hverdag nemmere.
Derudover er vores projektledere involveret i projektet allerede fra første kundemøde. Det har den betydning, at projektlederne får et større indblik i projektet og ikke mindst vores kunders forretning. Derfor er vores projektledere også bedre indforstået med, hvorfor der kan opstå ændringer i forbindelse med projektet, qua de indgår i samme læringsproces som vores kunder gør. Inden vi indleder større projekter, sørger vi derfor altid for, at vores kunder bliver opmærksomme på måden projektet bliver drevet på, og hvilke betydninger det har for både dem og os. Faktisk er denne tilgang så vigtig for os, at vi har lavet vores egen model, der illustrerer vores tilgang.
