
HTML5 er den nye version af HTML, som er det dominerende sprog for websites.
Dette er dog ikke en gennemgang af alle de nye features i HTML5, af to årsager:
I stedet vil vi forsøge at komme med lidt bevingede ord om, hvordan vi ser mulighederne i at arbejde med HTML5 i fremtiden og nogle af funktionerne deri.
Med HTML5 går vi om noget tilbage til vores rødder inden for webudvikling, idet vi nu får muligheden for at understøtte endnu flere features uden, at det er nødvendigt at ty til andre platforme såsom flash. Ikke dermed sagt at grafikerne bliver arbejdsløse - tværtimod. Ved ibrugtagningen af HTML5 bliver der åbnet op for, at flere sites kan benytte andet end tekst og billeder til at kommunikere til deres brugere med. For når medier som film, musik, lyd og animationer kan køre uden at benytte eksterne plugins, betyder det blandt andet, at man slipper for problemstillingen med, at nogle platforme ikke understøtter de medier, som der ønskes at kommunikere i gennem. Bl.a. har nogle platforme store problemer med at håndtere elementer, som er bygget i flash, men ved at udnytte mulighederne i HTML5 er dette ikke længere en problemstilling.
Det er der allerede en del som har opdaget, og ikke mindst også forsøgt at udnytte. Bl.a. har de grafiske muligheder i HTML5 inspireret Financial Times til at gå uden om de begrænsninger der er i apples appstore og i stedet valgt at bygge en applikation i HTML5. Vi vil i øvrigt inden for den nærmeste fremtid komme med et blogindlæg, der går mere i dybden med web-apps og strategier på de mobile platforme, hvorfor vi ikke vil gå i dybden med de mere strategiske tanker herom i dette blogindlæg.
Vi er blandet andet faldet over denne funktion(kræver en browser som understøtter HTML5), som vi er lettere imponeret over. Det viser i hvert fald meget godt, hvilke muligheder, der er med HTML5 og de nye Canvas.
En af de, i vores øjne, revolutionerende features er også muligheden for at kunne arbejde offline. For HTML5 understøtter muligheden for, at man kan tilgå funktioner på et website - selvom man er offline. Det virker som udgangspunkt ulogisk, men logikken i det er, at hvis man først har besøgt et site, hvor offline featuren i HTML5 er benyttet, så vil man kunne tilgå sitet og dets funktioner, selvom man besøger den mens man er offline. Derudover bliver sitet automatisk opdateret, når det tilgås online, således det altid vil være de senest opdaterede informationer, man bliver præsenteret for, hvis man benyttet sitet mens man er offline. Det åbner eksempelvis op for, at man altid kan bruge en kortapplikation på sin mobiltelefon, selvom man måtte være offline.
En ting er i hvert fald sikker; mulighederne er mange - spørgsmålet er så blot om det er kejserens nye klær' eller det rent faktisk går hen og bliver det nye sort.