Jakob har en uddannelsesmæssig baggrund i Datalogi og Økonomi fra Aarhus Universitet, der senere er blevet suppleret med en HD i Organisation og Ledelse fra Handels Højskolen i Aarhus, hvor han desuden også fik en dybere indsigt i projektledelse. Jakob startede sammen med Morten Bytelab op i 2001.
Hos Bytelab har Jakob fået titlen som administrerende direktør, hvor han står med ansvar for at være den udadvendte skikkelse i bytelab samtidigt med, at han sidder med det store forkromede overblik over aktiviteterne i virksomheden. En af Jakobs større udfordringer i hverdagen er, at han skal forsøge ikke at fordybe sig for meget i de enkelte projekter, men i stedet fokusere på at opretholde et overblik over virksomhedens samlede aktiviteter. Men han vil ikke udelukke, at han til tider kaster sig ned i koden og slår sig løs. Derudover er Jakobs ekspertise inden for systemarkitektur og design ofte med i opstartsfasen i vores projekter. Endelig bidrager Jakob gerne i projekter som en ledende sparringspartner, hvor hans overblik og rationelle indspark er med til at løfte vores - såvel som andres - projekter til et højere niveau.
Når Jakob ikke opretholder det store overblik hos Bytelab, nyder han sin rolle som ægtemand og ikke mindst familiefar til sine 2 børn. Jakob er handy man med stort H, og er kendt for ikke at ville gå ned på udstyr, når det drejer sig om rundsav, slagboremaskine eller hammer - det er blandt kommet til udtryk, da han mere eller mindre selv har bygget sit hus. Derudover ynder Jakob at holde sig i form med blandt andet triatlon, hvori der som bekendt også indgår løb, hvorfor Jakob gerne løber med i vores lille løbeklub.