
TCO - eller Total Cost of Ownership - er det finansielle udtryk for, hvor meget et produkt koster, når både drift og indkøb medregnes. Der er med andre ord tale om den totale omkostning. Det er meget lignende ÅOP, som vi kender det fra et banklån.
Inden for automobilbranchen er der i forbindelse med leasingberegninger, kommet et større fokus på netop TCO inden for de sidste par år. Grunden her til er, at der ved erhvervsleasing oftest er firmapolitikker om, hvor meget TCO må være på en bil, når den leases til en medarbejder. Og eftersom de fleste leasingsystemer i dag blot fokuserer på leasingydelsen giver det sjældent et retvisende billede af den egentligt TCO på bilen. For udover leasingydelsen kommer der som bekendt også udgifter til brændstof, vægtafgift og lignende.

Gennem fokus på TCO bliver der også indirekte sat fokus på bilens driftsøkonomi. Det betyder, at medarbejderne bliver motiveret til at søge en bil der er driftsøkonomisk. Og eftersom en bil der er billig i drift, oftest også er miljøvenlig, er det blevet en relevant faktor for mange virksomheders firmabilspolitiker. Så hvor der tidligere var firmabilspolitiker, der omhandlende listepris og månedlig leasingydelse er fokus nu andetsteds.
Eksempelvis vil en dieselbil oftest være dyrere at anskaffe - og derfor have højere leasingydelse - men da diesel som bekendt er billigere end benzin, og dieselbiler oftest kører længere på literen end benzinbiler, vil en dyr dieselbil oftest ende ud med en TCO, der minder meget om en billigere benzinbil.
For at gøre TCO-beregningen fair for alle medarbejdere, oprettes der gerne en kalkule for en TCO, da forskellige medarbejdere har forskellige kørselsmønstre.
Et eksempel herpå: Firmaet har en politik om, at en medarbejders TCO på en firmabil max må være 6.000 pr. mdr. ved en leasingberegning på 48 måneder og 25.000 kilometer om året. Sælgeren fra firmaet kører dog langt mere end 25.000 kilometer om året, hvorfor han ønsker at sortere bilerne efter ovenstående variabler, men blot tilpasser den enkelte bil til sit kørselsbehov efterfølgende. På den måde vil sælgeren have en faktisk TCO, der er højere - men alligevel tilpasset firmaets politik.
Problemet er desværre, at det er de færreste leasingberegninger i dag, der indebærer en TCO-beregning, hvilket betyder, at leasingudbydernes kunder er tvunget til at gætte sig frem til en TCO eller skulle søge vidt og bredt efter de nødvendige variabler til at udregne TCO'en. Dernæst er der tendens til at firmaerne ønsker at få anført TCO på den endelige leasingkontrakt, hvilket også kan være en udfordring for leasingudbyderen.
Hos Bytelab er vi ikke i tvivl om at de større flådeejere vil stille krav om TCO-beregning og -søgning i deres leasingpartners systemer - ikke mindst pga. de høje brændstofpriser. Vi ser derfor den indbyggede TCO beregning som et stærkt argument for at vælge Bytelabs leasingsystem.