
D. 17. oktober 2010 drog størstedelen af bytelab på tur. Ikke hvilken som helst tur - vi drog mod naturvidenskabernes hus i Bjerringbro. Her skulle vi bruge hele dagen på at arbejde (lege om man vil) med Lego Mindstorms. Efter en kort rundvisning i det yderst imponerende naturvidenskabernes hus i Bjerringbro blev vi opdelt i 3 hold, hvorefter vi fik udleveret hver vores Lego Mindstorms sæt. Der bredte sig hurtigt en stemning, der sendte tankerne hen mod små børn, der havde fået en fantastisk god gave juleaften.
Hver gruppe fik til opgave at bygge en robot, der kunne udføre en mindre kompliceret handling. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det var en del mere kompliceret end vi havde forestillet os. I løbet af dagen blev det da også klart, at Lego Mindstorms nok ikke er vores spidskompetence - vi foretrækker .NET - om end det var MEGET sjovt.
Vi har uploadet en film nedenfor, der viser vores fantastiske kreation og dens lige så fantastiske handling.