Kim-Karlsson

Kim er oprindeligt uddannet datamatiker i det herrens år 1998. Lige siden har han arbejdet fast som systemudvikler frem til efteråret 2010, hvor han blev ansat hos Bytelab - hvorfor det uden atoverdrive må siges, at Kim er en erfaren herre i branchen.

Hos Bytelab har Kim gerne fingrene i lidt af det hele. Hans ekspertise inden for dataintegration og database-design gør ham yderst kompetent i forbindelse med komplekse opgaver, hvor systemer skal integreres eller bygges op fra bunden. Derudover har Kim en udviklingsmæssig baggrund inden for automobilbranchen, som giver ham en dybere indsigt i en branche, hvori vi i forvejen opererer.

Når Kim ikke er med til at præge hverdagen hos Bytelab, laver han lidt af hvert. Kim kan bl.a. berette om en stor interesse indenfor filmproduktion og i den forbindelse også 3D-grafik. Derudover har han pilotcertifikat, hvilket passer godt med hans store interesse for rumfart. Han har prøvet at lande og lette et mindre fly fra Billund Lufthavn, men vi håber ikke, at han kombinerer flyvningen med sin interesse for at jonglere. Endelig er Kim en stabil løber og har i den forbindelse gennemført bl.a. Lillebælt Halvmaraton.