‎‎‎‎‎

 

Autolease

Bytelab har igennem flere år samarbejdet med Autolease, hvor vi har hjulpet dem med en fuldt ud integreret digital løsning til effektiv bestilling og håndtering af flådebiler. Løsningen består af et backend- og et frontend-system, som til sammen gør erhvervsleasing smartere for Autolease og deres kunder.

 


Autolease er et digitalt leasingselskab med høj fokus på kundevenlige løsninger og høj grad af selvbetjening, og det kan vi især takke Bytelab for. Vi anser Bytelab som en fuldt ud integreret del af vores team, der arbejder med forretningsudvikling.

Autolease dækker hele Skandinavien, så Bytelab har været med til at udvikle digitale løsninger, der er tilpasset både Danmark, Norge og Sverige. De har nemlig en stærk kombination af fagligt dygtige udviklere, som forstår vores forretning, og de markeder vi opererer i.

Bytelab formår gang på gang at udvikle unikke løsninger og samtidig bygge på eksisterende komponenter og moduler, som bevirker, at time-to-market reduceres markant, samtidig med at fokus kan holdes på den vigtige innovation, så vi er meget tilfredse med Bytelab som samarbejdspartner - udtaler Claus Wittrup Hansen, Manager Business Development hos Autolease.

 

En integreret iframe på Borsen.dk til leadgenerering

Bytelab har hjulpet Autolease med en onlineløsning på Borsen.dk, hvor en annoncering dirigerer potentielle erhvervskunder inde på en underside. Her har vi udviklet en iframe, der gør det muligt for de potentielle erhvervskunder at finde og vælge en person- eller varebiler, bestemme antal kilometer, vælge løbetid og til slut trykke ”Bestil tilbud”. 

De fremviste biler vælges af Autolease via et administrationsinterface, hvor de udvælger, hvilke modeller der skal være med. Dette håndteres på sammen måde som ved de modeller, de ønsker at fremhæve på deres hjemmeside. Lignende løsninger kører også på di.se for Autolease Sverige og finansavisen.no for Autolease Norge.

 

Én løsning til tre lande

Autolease driver forretning i både Danmark, Norge og Sverige - og alle tre lande benytter præcis den samme løsning med særskilt håndtering af de regler og vilkår, der gør sig gældende for de enkelte lande.

På Autolease.dk er det muligt for potentielle kunder at søge efter biler til erhvervsleasing. Kernen af Autolease.dk er selve søgefunktionen, hvor kunder nemt og enkelt kan søge ud fra mærke, model, type, TCO, leasingperiode, mdl. beskatning, miljøkriterier og mange flere. Det er med til at sikre, at nye kunder finder en bil, der matcher deres behov bedst muligt. Ved nye kunder kan de rekvirere et tilbud på en bil. Er man eksisterende kunde, får man adgang til "Mit autolease", hvor medarbejderne selv kan vælge mellem forudbestemte biler, der indgår i virksomhedens bilpolitik. 

 

Mit Autolease

Når man er oprettet som kunde får man adgang til ”Mit Autolease”, som er et system til at administrere sine erhvervsbiler. På "Mit Autolease" får man som bruger først og fremmest et overblik over sin bil med tilhørende informationer, servicekort, brændstofkort, mulighed for at registrer km., se miljø score mv.

Virksomhedens biladministrator får desuden oversigt over hele virksomhedens portefølje, samt værktøjer til at køre bestillinger igennem, skifte bruger af de enkelte biler hos virksomheden mv. Det er ligeledes virksomhedens administrator, der står for at indstille én til flere bilpolitikker, så det kun er en bestemt type biler, som virksomhedens medarbejdere bliver præsenteret for.   


1. Valg af bil
Når en medarbejder skal finde en bil, søges der blot imellem alle de biler, som overholder virksomhedens bilpolitik. Når brugeren har fundet en bil, skal leasingaftalen konfigureres ved først at bestemme leasingperiode, kilometer pr. år, beløb for engangsbetaling og farve. (Farve er kun tilgængeligt på nogle modeller). Udvalget af biler er styret af kundens bilpolitik, der sørger for, at kun de relevante bilmodeller kommer frem i den fokuserede søgning.

2. Ekstra udstyr
Hvis det er en helt ny bil, vil det i de fleste tilfælde være muligt at vælge mellem forskellige typer fabriks- og/eller ekstramonteret udstyr. Til/fravælg af udstyr vil påvirke bilens TCO, hvilket kan ses til venstre, hvor økonomien på bilen er listet.

3. Forsikring og service
Det er muligt at vælge en forsikringsaftale gennem Autolease, som samarbejder med Tryg forsikring i Danmark. Derudover kan man vælge en serviceaftale, som kan inkludere en erstatningsbil. Er det en el- eller hybridbil, vil det også være muligt at vælge et opladningsabonnement med og uden ladestander.

4. Dækaftale og brændstofkort
Skal der tilføjes en dækaftale på sommer og vinterdæk og/eller brændstofkort til Shell, Q8, OK eller lign. kan dette også klares igennem Autolease.

5. Tilbud og oprettelse
Når alle valg er truffet, går bestillingen videre til biladministratoren i virksomheden, der gennemgår bestillingen og sikrer, at den overholder virksomhedens bilpolitik. Dernæst sendes bestillingen videre til Autolease. Er man endnu ikke oprettet som kunde, kan man gøre det afslutningsvis med sin virksomheds CVR-nummer og få et tilbud på den bil, man har konfigureret. Det samme bestillingssystem benyttes også af Autoleases egne leasingkonsulenter og fungerer også som sagsbehandlingssystem med en egen sagsbehandleradgang. 

Autolease har lavet en kort video om, hvordan man bestiller en firmabil, som du kan se neden for: 

Autolease app

Hele Autolease firmabilsuniverset er også tilgængelig igennem deres app til iOS og Android. App'en udnytter blandt andet telefonens GPS til fx at hjælpe med at finde frem til nærmeste mærkeværksted eller blot rekvirere vejhjælp, hvis man får behov for det, når man er på farten. Man kan også beregne og bestille sin næste firmabil, finde nærmeste tankstation, spærre brændstofkort mv.

Om Autolease

Autolease er en del af DNB, som er en af Nordens største bankgrupper. Autolease håndterer mere end 35.000 biler og investerer i 9.000 nye biler hvert år, så de kan levere alle bilmærker og modeller inden for personbiler og mindre lastbiler til konkurrencedygtige priser. 

 

Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Autolease, som har bestået i de sidste mange år. Autolease har i al den tid vist Bytelab meget stor tillid, og de har fra start haft en klar vision, som vi hurtigt blev en vigtig del af. De har altid været dygtige til at tænke innovativ og involvere alle interessenter, både internt og eksternt, hvilket giver en stærk forankring og åbenhed i udviklingsprocessen. 

Deres evne til at udfordre status quo har givet Autolease en plads som en af de mest innovative spillere i hele Norden, når det kommer til leasing - og rejsen dertil er vi meget stolte af at have været en del af” – udtaler Adrian Juul-Skumsrud, Senior Business Consultant hos Bytelab.

 

Læs mere om Autolease her

© Bytelab 2019 - Designed by Creative ZOO