
Tilbage i maj måned påbegyndte vi en spændende rejse, da vi fik mulighed for at være en del af VITUS, som er et eksportprogram under Udenrigsministeriet. I samarbejde med den danske ambassade i Norge, Sverige og Finland gik vi derfor i gang med at planlægge virksomhedsbesøg med henblik på at afdække potentialet for eksport.
Finland var den første destination på vores tur rundt i Norden. Den danske ambassade i Finland havde booket nogle spændende møder til os og samtidig forberedt os på den finske forretningskultur. De kunne bl.a. fortælle, at det bestemt ikke er unormalt at blive inviteret i sauna som en del af et forretningsmøde. Finnerne er nemlig svært glade for saunaer, og det anslås, at der findes en sauna for hver anden finne.
En tur i sauna blev det dog ikke til i denne omgang, hvor vi bl.a. besøgte K-Caara Leasing, som hører under Kesko-koncernen. Koncernen står bl.a. bag en stor supermarkedskæde og er desuden importør af VW, Porsche, Seat mv. Vi besøgte også AKL, som er en interesseorganisation med varetagelse af ca. 1500 bilforhandlere rundt om i Finland. Derudover besøgte vi et par finansieringsselskaber.
K-Caara Leasing er et forholdsvis nyt forretningsben hos Kesko, men deres ambitioner om leasing i Finland er høje, selvom markedet for leasing stort set ikke eksisterer. Årsagen til dette skal findes flere steder, men en af de største udfordringer er økonomien og administrationen. Der pålægges nemlig dobbelt moms ved leasing, så selskaberne skal både betale moms af bilerne ved køb, og dernæst bliver der også lagt moms på selve leasingydelsen mod kunden. Det er med til at hæve omkostningerne og dermed prisen, hvorfor leasing rent økonomisk har svært ved at slå igennem. Rent administrativt er der også en række udfordringer bl.a. ved håndtering af forholdsmæssig afgift både før og efter en leasingperiode.
I 2015 modtog Finland et påbud fra EU-kommissionen om at indføre forholdsmæssig afgift, da de ellers begrænsede den frie bevægelighed for tjenester. Derfor indførte Finland d. 01.01.2017 en model for forholdsmæssig afgift, som læner sig op ad den danske, der blev indført helt tilbage i 2008. Der er dog nogle væsentlige forskellige, som gør den finske model mere kompliceret. I Finland betales den fulde registreringsafgift ved indregistreringstidspunktet, hvor man efter endt leasing og eksport af bilen kan ansøge om at få differencen mellem fuld og forholdsmæssig afgift tilbagebetalt. Det er med til at skabe store usikkerheder, da det er svært at fastsætte en leasingydelse, der dækker alle omkostninger, og som samtidig er konkurrencedygtig. Derudover er selve administrationsarbejdet med ansøgninger om tilbagebetaling med til at skabe store barrierer for leasing. Derudover er der også krav om, at en leasingbil skal eksporteres efter endt leasing, også selvom en kunde annullerer en leasingaftale før tid.
Der er også en kulturel forskel fra bilmarkedet i Danmark, da man i Finland har en stærk holdning til at eje en bil i stedet for at leje eller finansiere den. Bilerne skal gerne købes kontant, og derfor er de ofte brugte. Mere end 80 % af alle bilsalg er med brugte biler, som bl.a. importeres fra Sverige og Tyskland. Dog er man begyndt at se en bevægelse i markedet med forskellige typer af finansieringstilbud - fx et tilbud, hvor man finansierer en bil i op til tre år, hvorefter man køber den ud af aftalen. Derudover kan sådan en aftale også inkludere service og forsikring i finansieringsperioden, og du kan endda betale et beløb pr. måned for helt at ”annullere” din CO2-udledning.
Selve geografien spiller også en rolle i forhold til bilmarkedet i Finland. Delebilsordninger og lignende har svært ved at slå igennem, fordi den finske populations densitet er meget lav. I Finland bor der kun ca. 16 personer pr. km2, hvor vi i Danmark bor hele 134 personer pr. km2. Dette er formentlig også en faktor i udbredelsen af el-biler. Det er svært og koster både tid og penge at styrke infrastrukturen med ladestationer, fordi landet er så stort. De fleste ladere er placeret i de større byer, så hvis du bevæger dig ud på en længere køretur, kan det godt blive en udfordring. Der er dog flere tiltag i gang på denne front, da Kesko-koncernen bl.a. har indgået et samarbejde med IONITY om at få flere high-power ladestationer sat op. Og det giver også rigtig god mening, da Kesko ejer mere end 1500 supermarkeder med tilhørende parkeringspladser.
Beskatningen af biler er generelt noget billigere og mere simpel i Finland end i Danmark. Her er afgifterne primært bundet op på en teknisk miljøafgift. Den udregnes på baggrund af den mængde CO2 en bil udleder, og det bliver beregnet ned til mindste gram.
Dermed skulle man tro, at miljøvenlige biler har en økonomisk fordel i Finland, men det er ikke tilfældet. Den finske regering er meget optaget af at sikre en fast indtægt på bilafgifterne, så skifter købemønstret sig mod mere miljøvenlige biler, hæver de bare skatteprocenten tilsvarende for at holde provenuet konstant. Geografien og lovgivningen er altså to store faktorer, der begrænser salget af el-biler.
Det er for tidligt at spå om, hvor stort potentialet er i Finland, da markedet adskiller sig en del fra det danske. De har en kultur, som er konservativ, når det kommer til eje vs. leje. Derudover har de en afgiftsmodel, der gør det vanskeligt for selskaber at tilbyde leasing, da de risikerer at løbe en økonomisk risiko med afgift retur og efterfølgende håndtering af eksport, hvilket de i forvejen ikke gør meget i, da de siger, at omkostninger i forbindelse med transport høje.
Dog er markedet ved at rykke sig, hvad angår finansiering. Nogle gode softwaresystemer kunne måske også rykke på motivationen for at tilbyde leasing. K-Caara Leasing har indikeret over for os, at de kunne være interesseret i et flådestyringsmodul, der kan håndtere hele administrationsprocessen fra den indledende tilbudsgivning til den endelige afslutning af leasingaftaler.
Vi er derfor i fuld gang med at behandle alle informationerne og de forskellige indtryk fra vores tur. Derudover skal vi fortsætte den gode dialog med virksomhederne og gerne få booket flere møder, der kan gøre os endnu klogere og i sidste ende kaste et samarbejde af sig på den lange bane.
I næste uge går turen til Norge, hvor vi ligeledes har nogle spændende møder på programmet.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.