Fact-finding tur til Norge

I forbindelse med vores deltagelse i eksportprogrammet, VITUS, har vi været en tur i Norge, hvor vi i samarbejde med vores rådgiver og den danske ambassade havde planlagt nogle spændende virksomhedsbesøg. Denne gang var der ikke så mange sproglige og kulturelle forskelle, som da vi var i Finland, og samtalerne foregik på dansk og norsk. Derudover kommer vores Business Consultant, Adrian, fra Norge, så vi følte os bestemt mere på hjemmebane.

Møderne, der strakte sig over to dage, bød bl.a. på besøg hos Finansieringsselskapenes forening (FINFO), som minder om Finans og Leasing i Danmark, samt Bilimportørernes Landsforening.

Markedet i Norge

Der hersker ingen tvivl om, at elbilerne fylder utrolig meget på det norske marked – både lovgivningsmæssigt og fysisk på vejene. De er nemlig uhyre populære og allerede tilbage i 1990 blev de meget gunstige regler, der gælder i dag for elbiler, udformet, så ambitionerne har altid været høje. Og det er de stadig. I 2025 er Stortingets mål, at salget af nye biler skal være 100 % fossilfrie. Det er de også allerede godt på vej til, da det i dag er ca. halvdelen af alle nye biler, der er elbiler, og de udgør 10 % af hele bilparken.

Nordmænd har tradition for at have mange biler pr. husstand, hvorfor det ikke er unormalt, at en husstand har mellem 2-4 biler – og dette gælder især uden for byerne. Tidligere har elbilerne været nr. 2 eller 3 bil, men der er i stigende grad flere elbiler, der fungerer som bil nr. 1 i norske husstande, idet der produceres flere større elbiler, som fx SUV’er, og samtidig får de en længere rækkevidde.

Dog er det ikke de miljømæssige årsager, der driver nordmændene mod el, men derimod kan årsagerne især findes i andre fordele. Først og fremmest skal der ikke betales afgift af elbiler i Norge. Andre incitamenter inkluderer fri parkering i byerne, tilladelse til at køre i busbaner og gratis ladning. En anden væsentlig faktor er fritagelsen af bompenge, som hurtigt kan blive en dyr affære. Mange vejprojekter er delvis finansieret af bompenge, så det kan hurtigt koste 200 kr. at køre 150 km i en benzinbil mod kun 5 kr., hvis det er en elbil. Derfor er det især de økonomiske fordele, der er det primære motiv til at købe en elbil.

Stortinget i Norge kan dog ikke blive ved med at udbyde disse fordele i takt med, at antallet af elbiler stiger, bl.a. fordi infrastrukturen ikke kan følge med. Samtidig frygter man, at salget vil reduceres markant, hvis fordelene fjernes – og så når man måske ikke de ambitiøse mål for 2025.

Derudover udgør ladestandere en væsentlig udfordring, da der let kan være 1000 km mellem ladestationer i det nordlige Norge, så geografien har også en indflydelse.

Finansiering og leasing

På mange måder minder det norske marked om det danske i forhold til leasing og finansiering, dog er der stadig en række forskelle mellem de to. Eksempelvis er det norske marked i høj grad domineret af store finansielle udbydere, der mindst har 2.000 biler i flåden. Det giver et relativt stabilt marked, hvor udbyderne kender til hinanden og derfor ikke bekymrer sig så meget over, om der dukker en ny spiller op i direkte konkurrence på samme vilkår som dem.

FINFO fortalte også, at de oplever en tendens til, at private kunder henvender sig direkte til finansieringsselskaberne, og derved går uden om forhandlerne i finansieringsansøgningen. Dette giver således forhandlerne mindre indsigt og indflydelse på valg af finansiering.

Der har de seneste år været en stigning i privatleasing, dog er markedet begyndt at stagnere af flere årsager. Blandt andet skal elbiler påføres moms i 2021, og der er uvished om, hvordan dette skal indføres i praksis. En anden udfordring på det norske leasingmarked er, at bilen skal have en restværdi på minimum 10 %, før det kan behandles som leasing, idet det ellers vurderes som et lån. Dette resulterer i, at leasing i øjeblikket står forholdsvis stille, og kunderne i højere grad køber bilerne i Norge.

WLTP får også konsekvenser for det norske marked

Indtil nu har det ikke haft stor betydning for bilens indregistreringsafgift, om udstyr har været fabriksmonteret eller eftermonteret. Dog er det slut fra den 1. januar 2020, hvor afgift skal beregnes efter WLTP, hvilket indebærer, at udstyr skal beregnes med, når man finder CO2-værdien for bilen. Derfor forventes det også, at folk begynder at spekulere i, at man kan eftermontere en del udstyr, hvilket man normalt ikke har gjort tidligere i Norge. Og dette vil betyde, at det i sidste ende bliver mindre gennemsigtigt, hvad en bil egentlig koster.

Hvad er næste step i VITUS-programmet?

Det var en god og lærerig tur til Norge, hvor virksomhedsbesøgene gav os nogle gode indsigter i det norske marked. Alle vores møder var kendetegnende ved en stor grad af gæstfrihed, og de var alle meget imødekommende.

Generelt er de norske leverandører og selskaber positive over for at have danske samarbejdspartnere, og nogle af dem har tilmed som krav, at man skal agere på flere markeder

Dog inkluderede turen ikke nogen møder med forhandlersiden, så det er muligt, at vi skal til Norge igen for at få mere viden om deres situation og tale med flere potentielle kunder.

Ellers finder det næste skridt i VITUS-programmet sted i det nye år, hvor turen går til Sverige i januar.