Spændende insights om fremtidens mobilitetskoncepter

Brancheviden

Bytelab deltog traditionen tro i årets udgave af mobilitetskonferencen MOVE, arrangeret af ENG og som i år blev afholdt i Hamborg. Emnet var fremtidens mobilitetskoncepter, og dette fyldte også en del af årets program, men der blev også talt rigtig meget om nutidens mobilitet.

Konferencen løber over to dage og stiller altid med nogle spændende oplægsholdere, som denne gang tog udgangspunkt i både nutiden og fremtiden for mobilitetskoncepter. Og en af de vigtigste og mest positive pointer var, at der er kommet et større fokus på, at de forskellige mobilitetskoncepter længe har været båret af de ønsker og behov, som storbyerne har - men hvad med oplandet og landområderne?

Land vs. by

I de senere år har den kraftige globale urbaniseringstrend fuldstændig fortrængt debatten om fremtidens mobilitet uden for de store byer. Der har været et stort fokus på at finde nye løsninger, som kan optimere mobiliteten i storbyerne, og det er også fornuftigt, da der er voldsom trængsel og alarm. Nu er der dog begyndt at komme et større fokus på mobilitetskoncepter uden for storbyerne, som nu har fået en stærkere stemme, hvilket giver god mening, eftersom det er nogle ret anderledes løsninger, der er brug for her. Faktisk er problemstillinger og afledte løsninger meget afhængige af kontekst og særlig demografi. Man skal ikke ret langt fra centrum i de store byer, før udfordringerne skifter karakter.

Ser man på en af de traditionelle mobilitetsformer (kørsel i privatbil), så er den under et voldsomt pres i storbyerne, dels pga. trængsel, men også pga. politiske tiltag, der indsættes for at fortrænge bilerne fra centrum.

Simon Broesamle, Chief Business Development Officer fra delebilstjenesten SHARENOW, konkluderede, at flere storbyers ”tipping point” var nået. I byer som Berlin og London behøver man nu ikke længere en bil, og man er faktisk bedre tjent uden.

Vores egen refleksion er dog, at behovet nok stadigvæk er der, men at det grundet trængsel og regulering praktisk talt er umuligt at færdes i privat bil i centrum af disse byer.

Overordnet enighed

Der var generel enighed om, at der uden for byerne ville være et traditionelt bilmarked en del år endnu. Her vil de teknologiske fremskridt i form af nye drivmidler og semi-selvkørende systemer også få sin udbredelse, men i et langsommere tempo, bl.a. på grund af manglende infrastruktur og forskellen i befolkningstætheden mellem by og land. En af de mobilitetsmodeller, der vinder frem i forstæder og mindre byer, er stationsbaserede delebiler, hvor fx en boligforening eller en grundejerforening etablerer en mindre delebilsordning med én eller få biler. Dette sker allerede i Danmark, ligesom vi også ser P2P-delebilsordninger.

El-løbehjul ”fylder” meget

Et andet emne, der fyldte uforholdsmæssigt meget - både i debatten og i bybilledet, var de el-løbehjul, der stilles til rådighed af selskaber som Bird, Circ, Lime, Tier eller VOI. Der var bred enighed om, at manglen på regulering har givet dem en noget uheldig start med for mange uheld og udfordringer. Alene i Hamborg er der ”uddelt” 4.000 el-løbehjul, som skaber en række problemer.

De løser ikke de trafikale eller miljømæssige udfordringer, men skaber bare et nyt behov, som faktisk er en decideret miljømæssigbelastning. Dette skyldes, at el-løbehjulene ikke tager ture fra privatbiler, men erstatter bare gang og cykling. Derudover er der selve kørslen på løbehjul, hvor man alt for ofte ser farlige situationer med kørsel på fortov og fodgængerovergange, manglede cykelhjelme, lys og korrekt signalering.

Men virksomhederne bag kan være ligeglade, for det er en god forretning. En rigtig god forretning. Ifølge Phil Makinson, Co-founder & Chief Commercial Officer i HIYACAR, er et løbehjul tjent hjem efter ca. 70 ture. Og data fra Wunder Mobility viser, at i Hamborg kører et løbehjul i gennemsnit 3 ture pr. dag med en gennemsnitlig varighed på 11 minutter og en længde på 2 km. I København er det ca. de samme tal, der gør sig gældende. De er tjent hjem på ca. 3 uger og skrottet efter 6 uger.

Vi fik intet at vide om, hvordan de ødelagte el-løbehjul bliver håndteret ved skrot, men et forsigtigt gæt: i en container.

Hvornår kommer den europæiske Uber?

Hvis man ser på de store tabsgivende mobilitetsplatforme, som fx UBER og Lyft, så er de stort set alle sammen finansieret af selskaber fra Silicon Vally. Europæiske OEMs er ikke klar til at brænde millioner af, mens de venter på "the hockey stick"- men det er IT-startupsne. Som Lars Möreke, Director of Mobility and Automotive hos DEUTSCHE BAHN udtrykte det: ”Der ligger et B2C-lag, der brænder penge af, og som ikke kommer til at tjene penge i lang tid. Under dette lag ligger B2B-laget, der leverer køretøjer til B2C-laget - de tjener penge og vil også gøre det i fremtiden. OEMs har fået øje på dette, og er mere interesseret i at være i B2B-laget".

Hvad kan vi så konkludere?

Hvis vi skal prøve at konkludere lidt på årets konference, så er antallet af biler i centrum af de store byer faldet, grundet politiske tiltag der fortrænger privatbiler fra bymidten. Der er rigtig mange spændende forsøgsordninger og projekter i gang rundt om i Europa, hvormed der opsamles en masse god data, der inddrages i designet af nye, stor skala projekter. Så der er ingen tvivl om, at måden hvorpå både mennesker og pakker transporteres i de store byer vil forandres markant, mens andre dele af vores mobilitetsforbrug blot vil fortsætte den igangværende grønne omstilling.

Endelig fortsætter bevægelsen fra ejerskab til mere brugsbaserede forretningsmodeller, men selv en delebil skal ejes af nogen og dermed også finansieres – så vores kunder bliver ikke arbejdsløse lige foreløbig.

Vil du vide mere om dette års konference, og om hvordan vi forventer udviklingen vil på virke vores kunder, så er du velkommen til at kontakte Jakob Lykke Hansen her: www.bytelab.dk/om-bytelab/menneskene-bag/#jlh

arrow_back
Forrige artikel
Fact-finding tur til Norge
apps
arrow_forward
Næste artikel
Spændende virksomhedsbesøg på vores tur til Finland
Rasmus Klemmensen

Rasmus Klemmensen

Marketingansvarlig

Telefon +45 87 11 33 23
Mail rk@bytelab.dk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.

© Bytelab 2019 - Designed by Creative ZOO