Sensommerfest 2023

Kultur

Selvom kalenderen siger september og dermed officielt efterår, afholdt det os dog ikke fra at holde en lille ”sensommer”- fest med Bytelab Mangekamp som omdrejningspunkt.

Der hersker ingen tvivl om, at sammenholdet og kollegialskabet er stærkt hos Bytelab. Seneste måling på vores medarbejdertilfredshed var fortsat meget høj, hvilket også har kastet endnu en "Happy workplace" statuette af sig. Derfor var der også god opbakning til en lille, uformel sensommerfest, hvor endnu en konkurrencepræget omgang Bytelab Mangekamp skulle afgøres. 

Her dystede vi i stigegolf, hvor det var alle mod alle. Humøret var højt, solen skinnede og væskebalancen blev opretholdt. Senere stod den på kongespil, hvor vi blev inddelt i fire hold, som skulle dyste mod hinanden på kryds og tværs. Der skulle også lige være plads til et spil kroket, hvor vi fire ad gangen slog kuglerne igennem den kringlede bane - nogle mere "heldige" end andre. 

I løbet ad dagen blev grillen tændt og musikken fik lige et nøk op i volumen. Vores kære Marcin lagde hus og have til og med egen gildesal var der rigelig med plads til at fortsætte festlighederne inden døre, da mørket sænkede sig. Her blev bat, bolde, pile og terninger aktiveret til rundt om bordet, dart og tænkeboks - og til de lidt mere rock-lystne var Guitar Hero på skærmen.

Næste gang står den på Floorball, hvor vi i to hold skal dyste mod hinanden med bold og stave. Mon ikke det nok skal blive spændende. 

 

 

arrow_back
Forrige artikel
Autobranchen Danmarks årsdag 2023
apps
arrow_forward
Næste artikel
Hacker workshop 2023
Rasmus Klemmensen

Rasmus Klemmensen

Marketingansvarlig

Telefon +45 87 11 33 23
Mail rasmusk@stacc.com

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.

© Stacc Bytelab 2024 - Designed by Creative ZOO