Bytelab er blevet en del af VITUS, som er et eliteprogram under Udenrigsministeriet, hvor en række virksomheder bliver udvalgt og efterfølgende tildelt råd og vejledning i at eksportere til udlandet. Programmet forløber over 12 måneder, så det er en utrolig spændende tid - vi går i møde.
VITUS-programmet er som sagt et eliteprogram under Udenrigsministeriet. Det drives af Eksportrådet, som hvert år udvælger ca. 10 virksomheder efter en bestemt udvælgelsesproces med en række forskellige kriterier.
De udvalgte virksomheder får hver tilknyttet en eksportrådgiver, som skal hjælpe med de strategiske og taktiske streger, der skal tegne den efterfølgende eksportstrategi og eksekveringsplan. VITUS-programmet varer 12 måneder, hvor der løbende er sparring og den nødvendige hjælp til, at virksomhederne kan starte med at eksportere til det/de ønskede lande.
Du kan læse mere om VITUS-programmet her
Helt tilbage i januar 2018 mødtes ambassaderne fra Norge, Sverige og Finland med Bytelab på en workshop i København, og i den forbindelse blev der talt om at lave en markedsanalyse for Bytelab. Efterfølgende kom man frem til, at VITUS-programmet med sin unikke sammensætning af Go-To-Market- og eksekveringsplan var den mulighed, som Bytelab havde ventet på.
"VITUS-programmet blev en realitet via en lang og ærlig dialog om behov, ønsker og krav, og så ikke mindst det, at Bytelab har den rette pondus i form af personalemæssige ressourcer og finansielle muskler, der må til for at gennemføre et VITUS-forløb." - fortæller Kalle Nielsen, eksportrådgiver.
Kalle Nielsen udtaler desuden, at han ikke nervøs for, om Bytelab kan få succes i Norden - men det kræver hårdt arbejde...
"Der er ingen garantier, men mulighederne er realistiske med hjælp fra VITUS-programmet, da Bytelab i meget højere grad kan træffe de rette strategiske valg, der skal til, når det gælder om at penetrere de nordiske markeder. Så alt i alt tror jeg, mulighederne er rigtig gode, og med den åbne og proaktive dialog vi har sammen, er jeg meget fortrøstningsfuld.
Men det kan dog kun lade sig gøre, hvis der bliver lagt de fornødne ressourcer i projektet, for det er en stor opgave for en virksomhed at eksportere til udlandet." - fortæller Kalle.
Ønsker man at eksportere til andre lande, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal begynde. Der er en masse spørgsmål, som naturligt melder sig, såsom valg af eksportmarkeder, distribution af produkter, hvilke konkurrenter er der, hvem skal varetage salget, supporten og markedsføringen osv.
Derudover kan det være svært at estimere, hvor mange ressourcer der skal afsættes (både mandskab og penge). Derfor er det en stor hjælp for os, når vi får tildelt en eksportrådgiver, som har et stort kendskab til det at eksportere, samt har et kendskab til netop det/de lande, som man ønsker at eksportere til.
"Vi har længe haft drømme og ambitioner om at udvide vores marked via eksport, men det har været svært at nå til det rette sted, hvor vi turde tage springet. Det tør vi nu, da vi har fået en unik mulighed med VITUS, hvor vi sammen med en eksportrådgiver får en altafgørende sparring i forhold til strategi og faktisk eksekvering" - fortæller Jakob Lykke Hansen, Direktør hos Bytelab, og fortsætter;
"Vi har styr på vores value proposition og sammen med vores knowhow og solide produktportefølje, vil jeg vurdere vores muligheder som værende gode, men det kræver en skarp eksekvering - for at det kan lykkes".
Vi er lige nu i fuld gang med at få færdiggjort vores eksportstrategi, hvorefter vi skal udarbejde en Go-to-market-plan, som bl.a. kommer til på baggrund af en ekspeditionstur, hvor vi skal på besøg i de forskellige markeder for at indhente værdifuld viden.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.