Bytelab indgår samarbejde med studerende

Om Bytelab

Bytelab indgår samarbejde med studerende fra Aarhus Universitet, som til dagligt læser Informationsvidenskab.

De fire studerende læser Informationsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor de lige nu har organisationsetnografi som fag og på baggrund af det ønsker at analysere samspillet mellem mennesker og IT i organisatoriske sammenhænge. Vi har derfor åbnet dørene for de fire studerende i 14 dage, hvor de får mulighed for at observere, analysere og vurdere vores brug af forskellige IT-systemer til internt samarbejde og produktudvikling. 


Og de fire studerende har nu været hos os i en lille uges tid, hvor de allerede har fået meget ud af samarbejdet.

"Da vi opsøgte Bytelab til Karrieredag på Katrinebjergskolen og efterfølgende lavede en aftale med dem, havde vi ikke turde håbe på at få så meget ud af samarbejdet, som vi allerede har fået efter kun en lille uges tid. Vi er blevet taget rigtig godt imod, og de medarbejdere, som vi får lov til at interviewe, er meget engagerede og fortæller stolt og entusiastisk om deres spændende hverdag. Vi er også blevet klogere på, hvordan et godt samarbejde på tværs af afdelinger kan skabe værdi, og at alle medarbejdere er vigtige og nødvendige for, at en organisation fungerer optimalt.

Det er også vores første "møde" med erhvervslivet, og vi kan kun håbe på, at vi kommer ud til lige så inspirerende og spændende en arbejdsplads efter endt uddannelse"- fortæller de fire studerende.

 

Formålet med samarbejdet

Formålet er i første omgang at give de studerende et indblik i, hvordan en professionel virksomhed benytter mange forskellige IT-systemer i det daglige. Dette indblik skal så omdannes til en akademisk opgave, hvor de studerende bl.a. skal vise forståelse for teorier og begreber vedrørende informationsteknologiens rolle i en organisatorisk kontekst mv.

Derudover skal de studerende udarbejde en kort præsentation til os, hvor de opsummerer undersøgelsens fund og pointer. Dette håber vi naturligvis kan være med til at give os et dybere indblik i, hvordan vi arbejder til dagligt, hvilket måske i sidste ende kan være med til at danne grundlag for forskellige optimeringsinitiativer. 

 

Hvorfor stiller Bytelab sig til rådighed?

Vi hjælper naturligvis i det omfang, der kan lade sig gøre - da vi ser det som en god investering for Bytelab, fordi de studerende en dag skal ud på arbejdsmarkedet, og så har vi en interesse i at gøre os positivt bemærket, så vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere.

"Vi gør meget for at hjælpe de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner, da de er fremtidens medarbejdere. Det er vigtigt, at de studerende får stiftet bekendtskab med erhvervslivet, så de ved, hvad der venter dem, når de er færdige på studiet - og det vil vi naturligvis gerne være med til at støtte.

Og så kommer vi forhåbentligt til at møde flere af de dygtige studerende her på adressen, når de en dag er klar til at prøve sig af ude i erhvervslivet"- udtaler Jakob Lykke Hansen, Direktør hos Bytelab A/S.

 

Vi søger lige nu kvalificeret arbejdskraft

Vi søger løbende efter nye kolleger, som kan være med til at løse en masse spændende IT-faglige opgaver. Det er ikke et krav med flere års erhvervserfaring, så er du en dygtig studerende/dimittend fra en relevant uddannelse, så tøv ikke med at søge en af vores ledige stillinger.

Læs mere om vores ledige stillinger her

arrow_back
Forrige artikel
Bytelab er blevet en del af VITUS-programmet
apps
arrow_forward
Næste artikel
Kdag 2019
Rasmus Klemmensen

Rasmus Klemmensen

Marketingansvarlig

Telefon +45 87 11 33 23
Mail rk@bytelab.dk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.

© Bytelab 2019 - Designed by Creative ZOO