Det betyder dog ikke, at der bremses op for investeringer i det kommende regnskabsår. Tværtimod er planerne stadigvæk ambitiøse om øgede investeringer i både eksisterende produkter samt flere medarbejdere.
Et nyt rekordår
Regnskabsåret 18/19 viser med al tydelighed, at vi fortsætter vores positive udvikling, som vi har været igennem de senere år. Resultatet er bl.a. båret af investering i flere medarbejdere, hvilket har givet mulighed for større ordreoptag hos eksisterende kunder. Der er også kommet flere nye kunder til, hvilket ligeledes har påvirket resultatet positivt.
"Det er været et meget positivt regnskabsår, hvor vi har oplevet en øget efterspørgsel fra vores kunder. Det har bl.a. betydet, at vi har løftet vores omsætning med 24 %, hvilket vi kan være godt tilfredse med. Resultatet er et klart udfald af tidligere foretaget investeringer, som nu har båret frugt, og med nye investeringer i sigte, er vores klare forventninger, at næste regnskabsår følger trop” - udtaler Jakob Lykke Hansen, Direktør hos Bytelab.
Investering i fremtiden
Bytelab er inde i en spændende vækstkurve, som vi ønsker at fortsætte. Der vil derfor ske en fortsat investering i videreudvikling og salg af selskabets eksisterende produkter. Derudover er målet at udvide kapaciteten i projektafdelingen med henblik på at imødekomme vores kunders ønske om hurtigere leverancer. For at kunne håndtere en stigning i antallet af medarbejdere er der således foretaget ændringer i organisationsstrukturen samt investeret i flere kvadratmeter på vores nuværende lokation i Rømerhus i det centrale Århus. Bytelab er derfor klar til endnu et vækstsår med et positivt resultat som følge.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.