
For 16. gang hylder PwC i samarbejde med Nykredit, Dansk Erhverv og Finans Danmarks dygtigste ejerledere, der som frontfigur har haft en central rolle i skabelsen af en ekstraordinær succeshistorie. Denne gang er Bytelabs grundlægger og direktør, Jakob Lykke Hansen, nomineret i Region Østjylland.
Processen starter med, at PwC benytter offentliggjorte regnskabsinformationer til at analysere mere end 9.000 private virksomheder, hvor det er ejeren der leder virksomheden. Herefter udvælges ca. 125 ejerledere, som bliver interviewet med henblik på at få et indgående kendskab til ejerlederne og deres virksomheder, heriblandt deres ledelsesfunktioner og forretningsplan, samt hvordan de bidrager til væksten. Derudover er der hvert år et specifikt tema, som i år er formål og værdier.
Efter gennemførelse af interviewene mødes en lokal jury og udvælger tre finalister og en regionsvinder i hver af de syv regioner. Regionsvinderne går direkte videre til landskåringen, hvor Årets Ejerleder 2019 og Årets Temaprisvinder 2019 bliver kåret.
Læs mere om Årets Ejerleder 2019.
Jakob er nomineret til Årets Ejerleder i Region Østjylland med baggrund i den vækst, han har skabt i Bytelab A/S. Efter hans åbne og ærlige interview med Nykredit og PwC, udtalte Lars Holmgaard fra Nykredit: ”I løbet af vores interview tegnede der sig et tydeligt billede af den type ejerleder, han er. En leder, der tror på, at sunde værdier, som ordentlighed, respekt for andre og ærlighed, vil skabe vækst på den lange bane”.
Lars’ indtryk af Jakob stemmer i høj grad overens med, hvordan vi i Bytelab opfatter Jakob og hans værdier, som afspejles tydeligt i virksomhedens organisationsstruktur og arbejdsmiljø.
Kåringen af Årets Ejerleder 2019 i Region Østjylland finder sted den 7. november 2019, hvor der vil være spændende oplæg af bl.a. sidste års regionsvinder, Anders Marcus fra Obton Group Holding A/S.
Vi ser frem til en spændende eftermiddag og krydser fingre for, at Jakob kommer i finalen.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.