
Med vaccinationsprogrammet i fuld gang, og den danske økonomi på fremmarch, var tiden inden til at kigge fremad mod 2. halvdel af 2021. Vi klappede derfor vores laptops sammen et par timer tidligere en fredag eftermiddag og trak i stedet ud på tagterrassen. Her var sat stole frem, rigget storskærme an, og et spændende program klar, hvor Bytelabs direktør, Jakob Lykke Hansen, gav sine post-corona refleksioner og ikke mindst sit bud på, hvad vi kan lære af krisen, og hvordan vi som organisation kommer styrket videre.
Perspektiverne var klare og budskabet tydeligt. Der skal bl.a. gøres op med bureaukrati og lange beslutningsgange. Tidstunge procedure skal i videst mulige omfang minimeres – og der skal i højere grad stilles skarpt på værdiskabende, kundevendte aktiviteter. Tiltag er allerede sat i værk for at understøtte processen, så vi kan holde fokus på det vigtigste...
Til at holde styr på det, har vi installeret en tæller på kontoret, som viser, hver gang en af vores kunder laver en ny kontrakt. Det er måske en gimmick, men ikke desto mindre gør den os hver dag opmærksomme på, hvad vi dagligt kæmper for – vores kunder og deres forretning.
Som en del af programmet havde vi besøg af to af vores kunder (Allan Mortensen fra Jyske Finans og Claus Wittrup Hansen fra Autolease i Danmark). De havde hver især forberedt et indlæg med bilbranchen som omdrejningspunkt.
De satte ord på deres forventninger til bilbranchen i de kommende år. Bl.a. at forretningsmodellen er under forandring. Den er påvirket af nye strømninger fra bilproducent, -importør og – forhandlere. Seneste har vi set, at agentmodellen er på vej ind på det danske marked, hvor det er bilproducenten, som via agenter driver bl.a. markedsføring og salg af bilen. Dermed ændres strukturen for mange bilforhandlere, hvor det i højere grad bliver bilproducenten, der vil sætte rammerne.
Branchen er også præget af, at der kommer der flere og flere regulativer, der skal leves op til. For nuværende er det bl.a. kravet om kreditværdighedsvurdering, som er et afgørende element for alle aktører inden for bil- og finansieringsbranchen – og lige om hjørnet er kravet om håndtering af kreditværdighedsvurdering også gældende for leasingaftaler.
Data og digitalisering
Gennem det seneste år har vi set, hvordan en mere digital forretningsmodel er vejen frem – også i bilbranchen. Det skal gøres nemmere at handle biler på nettet. Forbrugerne er ikke længere bange for at bestille en ny bil fra sofaen, hvor de kan specificere, bestille, betale, signere aftalen online.
Kunderne ved, hvad de vil have, og de vil have det nu. Derfor bliver en et afgørende konkurrenceparameter at forstå denne kunderejse og være i stand til at håndtere den på en effektiv, digital facon.
Den grønne omstilling
Den grønne omstilling er i gang, og hastigheden forøges kun over de kommende år. Nye bilmærker, og flere bilmodeller bliver løbende præsenterede og salget af el- og plugin-hybrider er kun gået en vej det sidste år – nemlig op. Faktisk er efterspørgslen så høj på nuværende tidspunkt, at det er svært for producenterne at følge med.
Elselskaberne forventes også at træde ind på markedet for grønne løsninger, hvor det i første omgang vil være nærliggende at satse på lade-løsninger. Dernæst vil det ikke være urealistisk, hvis også elselskaberne tilføjer biler til deres produktportefølje. Derfor vil elselskaberne, som sagt, kunne påvirke markedet i og med at strøm og de tilknyttede ydelser kan blive en afgørende konkurrenceparameter.
Det var alt i alt en lærerig og motiverede eftermiddag, som gav gode indsigter og blod på tanden efter at afslutte stærkt i 2021.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.