Derfor skal I sælge biler online

Om Bytelab

Markedet for online salg er enormt, og hvis man skal tro eksperterne, bliver det bestemt ikke mindre i fremtiden. I alt brugte danskerne ca. 107,8 milliarder kroner på e-handel i 2021, og dette tal ser kun ud til at stige over de kommende år, så forbrugernes købelyst online bliver kun større.

E-handel har gennemlevet en heftig udvikling igennem de sidste 20 år. Både mængden af varer er vokset, men også hvilke varer, danskerne putter i kurven, har udviklet sig. Få år tilbage var det næsten utænkeligt at handle dagligvarer online, hvorimod det i dag er blevet en hel naturlig del af den travle hverdag. Det samme kan siges om andre forbrugsvarer såsom medicin og kosttilskud.

De samme strømninger er vi begyndt at se inden for online salg af biler. Forbrugerne indhenter selv langt de fleste informationer om bilerne, sammenligner dem og endda selv beregner finansieringsmuligheder online. Forbrugerne kan kort sagt selv bevæge sig selv langt længere ned i salgstragten ved at blive præget og modnet til køb online.

 

”Det åbenlyse spørgsmål er derfor: Hvorfor ikke give forbrugerne mulighed for at gennemføre købet online?"

 

 

Fordelene ved e-handel

En af de vigtigste fordele ved online handel (e-commerce) er tilgængelighed. Modsat fysiske butikker, holdes der ikke lukket, hvorfor jeres kunder kan shoppe bil, uanset hvad klokken er, eller hvor de er i verden. Samtidig kan de få svar på alle deres spørgsmål, se videoer og billeder af bilerne, læse anmeldelser, sammenligne tilbud og biler, og til sidst lægge den ønskede bil i kurven og betale.

Den online købsrejse giver en høj grad af tryghed, da forbrugerne selv kan styre tempoet og samtidig vurdere mulighederne fra et mere holistisk perspektiv, i stedet for at en sælger forsøger at styre salgsprocessen i en bestemt retning.

Lønninger, provision, sygedage og begrænsede effektiv salgstid er ikke længere bekymringer, da jeres salg ikke alene er afhængigt af, hvor mange og/eller hvor dygtige jeres sælgere er. Er jeres online setup effektivt, kan salget mangedobles - uden investering i flere sælgere.

 

arrow_back
Forrige artikel
Fokus på et sundt arbejdsmiljø
apps
arrow_forward
Næste artikel
Sommerfest 2022
Rasmus Klemmensen

Rasmus Klemmensen

Marketingansvarlig

Telefon +45 87 11 33 23
Mail rasmusk@stacc.com

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.

© Stacc Bytelab 2024 - Designed by Creative ZOO