Nyt initiativ til vores kundestrategi

Vores kunder

For at kunne sikre en endnu bedre brugeroplevelse med vores produkter har vi nu startet et initiativ...

Som den foretrukne leverandør af IT-systemer til leasing- og finansieringsselskaber har vi det som en vigtig del vores kundestrategi at involvere og bringe vores kunder tæt ind omkring udviklingen af vores produkter. Det er vores kunder, der dagligt skal bruge vores produkter til at håndtere slutkunder og forhandlere, hvorfor det er altafgørende, at de har de rette redskaber, som matcher deres behov. Derfor har vi nu søsat et nyt initiativ, som skal være med til at styrke det arbejde.


Fokus på brugeroplevelsen

For at kunne sikre en endnu bedre brugeroplevelse med vores produkter har vi nu startet et initiativ, som et supplement til vores nuværende kundestrategi, hvor vi ønsker at involvere vores kunders samarbejdspartnere i videreudviklingen af både nye og eksisterende produkter. Ligesom vores kunder har også deres samarbejdspartnere en stor berøring med vores produkter, og de kan have andre behov, som vi ikke ser.

Vi har derfor været på besøg hos Fleggaard Auto, hvor målet var at komme godt omkring deres brug af Bytelab Car Commerce. Vi tilbragte det meste af dagen hos dem i Vejle, hvor vi fik et godt indblik i deres dagligdag, samt hvordan de bruger BCC.

"Det var en utrolig spændende og gavnlig oplevelse at få et indblik i forhandlerens dagligdag med systemet. Rigtig positivt at finde ud af, at forhandleren, Jannick Lous, opfattede forhandlerportalen som både brugervenlig og indlysende. Jannik fra Fleggaard Auto udtalte endda: "Jo færre ting, jeg skal forholde mig til, jo bedre er det - derfor synes jeg, at systemet er brugervenligt".

Desuden fik jeg en masse konstruktiv feedback til, hvordan systemet med få tilpasninger kan forbedres og dermed optimere Jannicks hverdag endnu mere. Det er til stor motivation, som vi straks vil forsøge at imødekomme." - fortæller Cecilia Vandborg, Product Owner hos Bytelab A/S.

Med på besøget havde vi taget fire dygtige studerende med fra Aalborg Universitet, som vi har indgået et samarbejde med omkring forbedring af brugeroplevelsen af BCC. Rikke, Stefanie, Lykke og Mads studerer til dagligt Produkt- og designteknologi, hvor User Experience er i fokus. Dette var til stor gavn, da de studerende udførte en case sammen med forhandleren, der på en afslappet og naturlig måde fik synliggjort de forskellige brugsscenarier i systemet, hvilket kastede en masse spændende læring af sig.

Initiativet fortsætter…

Efter en rigtig god og produktiv dag har vi set, hvordan vi på en effektiv måde kan indsamle brugerorienterede input og idéer. Derfor er vi allerede i gang med at arrangere de næste møder, hvor vi kan indsamle mere viden, som fremadrettet skal sikre en større brugertilfredshed med vores kerneprodukt, BCC. På sigt ønsker vi også at indføre dette initiativ til vores andre produkter, så vi i højere grad imødekommer vores kunders krav og behov.

Har du lyst til at høre mere om BCC, er du velkommen til at kontakte Cecilia Vandborg på cv@bytelab.dk eller 87 30 05 10.

arrow_back
Forrige artikel
Byte-Lan d. 29. marts
apps
arrow_forward
Næste artikel
Bytelab Filmklub
Rasmus Klemmensen

Rasmus Klemmensen

Marketingansvarlig

Telefon +45 87 11 33 23
Mail rk@bytelab.dk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.

© Bytelab 2019 - Designed by Creative ZOO