Konsulent til spændende IT projekter

Mosaik_nyeste

Bytelab udvikler IT løsninger til finansielle virksomheder. Vi digitaliserer bilhandlen og gør det nemt og effektivt for finansieringsselskab, bilforhandler og kunden at oprette lån- og leasingaftaler på biler.

Vi er netop igen blevet tildelt Gazelle prisen, så vi er i hastig vækst og har mange spændende projekter i ordrebogen for 2018. Vores skarpe udviklere mangler en dygtig konsulent til at stå i spidsen for nogle af vores projekt teams og hjælpe med specifikationer, tests og kundekontakt. Du skal have mod på at drive større IT projekter med kunder i Skandinavien, hvor du bidrager med forretningsforståelse, vilje til at sikre fremdrift i projektet og levere løsninger af høj kvalitet.

Vi er en mindre virksomhed med 30 medarbejdere. Hos os får du indflydelse på arbejdet. Hos os er der plads til udvikling, både personligt og professionelt. Vi har travlt, men bevarer vores uformelle og gode sociale miljø. Vi bor i midtbyen, og du vil få byens bedste udsigt over åen og Strøget.

Om jobbet

Du vil blive konsulent på et par af vores større projekter, hvor du samarbejder i teams med udviklere for at levere løsninger, der baserer sig på vores produkt Bytelab Car Commerce, men som også indeholder en række kundespecifikke udviklingsopgaver. Som konsulent har du ansvaret for at kundens forretningsmæssige behov bliver omsat til tekniske løsninger og leveret i høj kvalitet til dine kunder. Du bruger dit branchekendskab og synes det er spændende at sælge nye ideer og løsninger ind til kunderne, fordi du har en stærk relation til dem og gerne vil lave forretningsudvikling. 

Som konsulent hos Bytelab vil du

Hvorfor skal du søge stillingen hos Bytelab?

Fordi vi er et innovativt firma i vækst, som tilbyder dig spændende opgaver, hvor du kan vokse som konsulent. Vi arbejder i et inspirerende og uformelt miljø med en flad organisationsstruktur. Der er god sparring, og vi sætter pris på at have det sjovt imens, så vi tilbyder:

Du kan læse mere om vores kunder og medarbejdere på www.bytelab.dk

Vi stiller også krav til dig! 

Vi vægter erfaring og interesse for bil- eller forsikringsbranchen. Vi forventer af dig, at du er udadvendt, ansvarsfuld, fleksibel og selvstændig. At du har gå-på-mod og har en god evne til at sætte dig ind i kundens behov og finde løsninger.

Du har formentlig et par års erfaring som forretningskonsulent, biløkonom eller lignende. Du har en videregående uddannelse som cand merc eller lignende, eller evt en tværfaglig uddannelse med fokus på både organisation og IT. Det er en stor fordel, hvis du har arbejdet med IT projekter.

Vil du på vores team?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leverancechef Thea Schmidt Borgholm på tlf. 80 30 07 64 eller via e-mail tsb@bytelab.dk.

Din ansøgning samt CV sendes via e-mail til job@bytelab.dk - mærk ansøgningen "Konsulent".

Ansøgningsfristen er 16. januar 2018. Tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler, så skriv til os! Vi glæder os til at modtage din ansøgning.