Menneskene bag Bytelab

  • Alle
  • Kundesupport
  • Marketing
  • Systemudvikler
  • Konsulent
  • Administration
  • Salg
Adrian Skumsrud
Senior Business Consultant
E-mail as@bytelab.dk

Adrian er konsulent i vores leveranceteam. Han har en tålmodighed som få og en ganske særlig evne til at forstå og snakke med alle involverede parter i et projekt. Man fristes til at kalde ham en full-service-konsulent, for skulle det knibe lidt med koden, kan han såmænd også træde til i udviklerteamet. Netop hans forståelse for processen hele vejen rundt gør Adrian til et yderst stærkt bindeled mellem Bytelab og vores kunder.

Adrian er en mand af mange talenter og kontorets norske svar på en sand action man. Da han i sin tid var i militæret, var han en af de få, som fik alle guldmærker - noget vi alle får at føle, når der dystes i Bytelabs mangekamp, som han (selvfølgelig, fristes vi til at skrive) har vundet hovedtitlen i ikke bare én men to gange. Sammen med Sven er han præmieret ølbrygger, og så er han ret ferm med en fodbold og da heller ikke sen til at trække i støvlerne, når børnenes fodboldhold mangler en træner.

Adrian Skumsrud
close
Bjarke Kjærhus Larsen
Systemudvikler

Hvis der er noget, Bjarke brænder for, så er det at forbedre arbejdsprocesser og kodebaser. Med hans erfaring og teoretiske ballast er dette opnået adskillige gange, hvor udviklingsafdelinger og kodebaser er blevet optimeret og effektiviseret. Her har vidensdeling en essentiel rolle, da Bjarke tror på, at man kan udnytte sine styrker til at dygtiggøre hinanden.

Når Bjarke ikke er på kontoret, er han højst sandsynligt til at finde rundt omkring i Aarhus, hvor han er på jagt efter Pokémoner – og dette gælder i alt slags vejr. Derudover har han en imponerende samling af vintage computere og konsoller primært fra 70’erne og 80’erne. Heriblandt kan C64, ZX Spectrum og Atari computere opstøves samt en del originale spil til platformene.

Udover en dejlig kone er der tre katte at se til i hjemmet i Brabrand. Den ene kat, Bamse, har sukkersyge og får derfor insulinindsprøjtninger to gange om dagen – men det er der vel ikke noget at sige til, når den går og smugspiser pommes frites fra køkkenbordet?

Bjarke Kjærhus Larsen
close
Camilla M. V. Frederiksen
Systemudvikler
E-mail cf@bytelab.dk

For Camilla findes der logiske forklaringer på det meste. Det falder hende (irriterende) let at løse komplicerede ligninger og matematiske gåder, og derfor var det oplagt for hende at læse datalogi, hvilket siden førte hende i retningen af programmering.

Camilla har gjort det til sin mission at få flere pigers øjne op for programmering (who run the world?). Hun er kvinden bag flere programmeringsworkshops for piger i såvel folkeskolen som gymnasiet, og har bl.a. figureret som rollemodel for kvinder på datalogistudiet og været at finde på flere forskellige Girls' Day in Science-arrangementer.

Camilla har en uovertruffen evne til at strukturere komplicerede net af digitale løsninger og få dem til at danne pæne og - naturligvis - logiske mønstre for sine tilhørere. Den evne nyder vi godt af hos Bytelab, hvor hun videreformidler vores løsninger til kunderne - altid med imødekommenhed og en helt særlig jordnærhed.

Camilla M. V. Frederiksen
close
Casper Høg-Nørregaard
Business Consultant

Hvis der er en, der kender til alt inden for leasing af biler, er det Casper. Her har vi at gøre med en ægte ekspert. Før han kom til Bytelab, sad han i en årrække på den anden side af skrivebordet hos et stort finansieringsselskab, hvor hans fokusområde var privat- og erhvervsleasing, og derudover omhandlede hans HD-afhandling aktivering af privatleasing på det danske marked. Sammen med sin erfaring som biløkonom giver det Casper en stærk forståelse for vores kunders behov og ønsker, som han forvandler til brugervenlige IT-projekter.

Casper er en sand bil- og motorcykelentusiast. I selskab med sin bror og far (og mon ikke han snart får lokket sin søn med…) hygger han sig med at reparere gamle biler, hvor arbejdsfordelen er helt klar - Casper skiller dem ad, og så får brormand lov til at samle dem igen. Men nu skal alt ikke handle om biler. Derfor kan man ofte finde ham i fuld spurt på stierne i Stensballe Skoven og nede ved Horsens Fjord.

Casper Høg-Nørregaard
close
Cecilia Vandborg
Product Owner
E-mail cv@bytelab.dk

Cecilia er den af os med den nok mest stejle udviklingskurve. Hun startede oprindeligt sin Bytelab-karriere som marketingkoordinator, siden blev hun IT-konsulent, og nu fungerer hun som product owner. Cecilia er vores alvidende produktevangelist og hende, man går til, hvis man vil opdateres på kravsspecifikationer og release notes eller lære, hvordan Bytelabs systemer fungerer.

Hun er en problemknuser af natur, og er der en udfordring, så kan du være helt sikker på, at der også er en løsning - og den finder du hos Cecilia (som i øvrigt ganske sikkert står ved sit ror og styrer projekterne gennem kendte og ukendte farvande). Naturligvis altid med en falks overblik og et smil, der kan lyse selv de værste, regnfulde efterårsdage op - selv på en mandag.

Cecilia Vandborg
close
Christian Christensen
Business Consultant
E-mail cc@bytelab.dk

Som forretningskonsulent brænder Christian for at skabe værdi og løfte vores kunders forretning til et højere niveau. Dette formår han at gøre gang på gang ved hjælp af sin fabelagtige evne til at fordybe sig, hvorved han opnår en dybdegående forståelse af kundens udfordringer og behov. Derudover har han en god portion viden om IT, projektledelse og økonomi fra studiet, som han anvender til at finde den mest optimale løsning til kunden.

Christian er rigtig glad for at bo i Aarhus med sin dejlige kæreste, dog savner han én ting hjemme fra Rødekro, hvor han er opvokset. Han har nemlig en (næsten) uovertruffen kærlighed for romkugler, og der er simpelthen ikke nogen steder i det østjyske, der ifølge ham kan leve op til dem, man får i Sønderjylland.

I weekenden kan du regne med, at Christian er til at finde foran skærmen, hvor han flittigt følger med i Liverpools kampe. Når der ikke er fodbold, elsker han at slappe af med en god film eller serie – som han efterhånden har set utrolig mange af.

Christian Christensen
close
Christian Mortensen
Systemudvikler
E-mail cm@bytelab.dk

Christian er en sand diplomat, der som ganske få evner at bevare roen, tålmodigheden og den konstruktive tilgang til arbejdet (med vores kunder). Han har en uovertruffen evne til at holde overblik over de forskellige opgaver i et projekt gennem hele processen. Kombineret med hans tålmodige sind gjorde det ham oplagt til rollen som tech lead, hvilket han i øvrigt blev opgraderet til efter bare ét år i branchen.

Vil du have en rigtig god kop kaffe, skal du peges i retning af Christian. Han er lidt af en kaffenørd og ejer intet mindre end 8-10 forskellige aggregater, der alle kan fremtrylle kaffe på forskellige måder. Kontorkaffen kan vist ikke helt hamle op med hans - men på trods af det er han her heldigvis stadig.

Hvis du går rundt i Aarhus' gader og bliver overhalet af en skygge på et unormalt hurtigt skateboard, kunne det meget vel være Christian. Hans foretrukne transportmiddel er nemlig et elektrisk skateboard.

Christian Mortensen
close
Christine Echberg Morthorst
Product Owner

Christine er Product Owner i Bytelab, hvor hun agerer som bindeled mellem vores kunder og udviklere. Her er hendes primære opgave at forstå og afklare kundernes krav og ønsker og transformere dem om til forståelige og værdiskabende opgaver sammen med sit team. Dette er hun rigtig sej til, og det skyldes bl.a., at hun har læst en bachelor i Teknoantropologi, som fokuserer på samspillet mellem teknologi og mennesker, samt en kandidat i IT-ledelse.

Der ligger en skabertrang dybt i Christines DNA. Hun trives bedst i et team, hvor de i fællesskab kan skabe et stykke arbejde, de kan være stolte af.

Hendes skabertrang kommer også til udtryk i andre situationer end hos Bytelab. Hun har nemlig en kreativitet som få. For hvor mange kender du, der har lavet flere fjernsyn om til barskabe, lavet en svævende LP-holder af buksebøjler fra IKEA og ikke mindst lavet alt pynt til sit bryllup fra scratch – hvor der bl.a. blev lavet bordskåner, menukort og bordtal med en laserskærer?

Christine Echberg Morthorst
close
Christopher Erbs
Systemudvikler
E-mail ce@bytelab.dk

Software er til for brugernes skyld, hører man ofte. Ikke mindst fra Christopher. Efter år med ansvar for administration og analyse hos en stor flådeejer, begyndte han selv at kode en platform til styring af indkøb, ordrer, afgifter og genberegning af virksomhedens biler. Nogen måtte sikre sig, at medarbejderne havde et system på deres præmisser, og Christophers dopamin tal slog ud, når kollegerne glædede sig over intuitive og samarbejdende skærmbilleder. Efter en nyerhvervet IT-uddannelse tog han skridtet og blev fuldtidsudvikler hos Bytelab.

Også efter endt arbejdsdag holder Christopher til i Aarhus midtby, hvor han bor et par hundrede meter fra kontoret sammen med kæresten. Det vil sige - i sommerhalvåret forlægger de residensen til kolonihaven ved Brabrandsøen, hvor tiden går med at vedligeholde hus og anlægge gennemtænkte højbede. Hans lidt blege fremtoning ses ofte i let løb blandt de køer og geder, der lystigt græsser ved søens engarealer.

Christopher Erbs
close
Gitte Brix
HR-ansvarlig
E-mail gb@bytelab.dk

I Business Support kan du finde Gitte, som er vores HR-ansvarlige. Hun agerer som blæksprutten, der har det forkromede overblik og trods den korte længde på armene, får hun hver gang formået at samle enderne. Derudover er hun vores levende version af personalehåndbogen - så hvis du skulle ligge inde med et spørgsmål lige fra kørselsgodtgørelse til frokostordning, er Gitte kvinden at gå til.

Det er heldigt, at koordination og overblik er en manifesteret del af Gittes DNA, for hjemme i Højbjerg gemmer sig der intet mindre end en mand og tre dejlige børn. Når hun trænger til en pause fra organiseringen af alle familiens planer eller rollen som børnenes private taxachauffør, finder hun løbeskoene frem. Om det er en lang gåtur eller en kort løbetur, nyder hun at komme ud til fuglefløjt mellem træerne og den beroligende havbrus. Derudover er Gitte livsnyder med stort L. Hun elsker at udforske verden med sin familie og skabe livslange minder.

Gitte Brix
close
Irena Fonager
Systemudvikler
E-mail if@bytelab.dk

Det stod (næsten) skrevet i stjernerne, at Irena skulle være softwareudvikler. Allerede som helt lille pige kunne hun få timer til at gå med at dissekere telefoner for at se, hvad der gemte sig indeni, og hvordan de fungerede. Den vane har hun heldigvis lagt på hylden, men sin naturlige interesse for teknik og IT har hun til Bytelabs held stadigvæk.

For Irena er de udfordringer, der skal løses og de systemer, som skal bygges, som et stort, komplekst puslespil, der skal lægges. Det kræver en systematisk tilgang og et overblik, og netop dette er nogle af Irenas styrker.

Irena bruger en stor del af sin fritid på at træne sin absolut stærkeste muskel, hjernen. Timerne sluger hinanden, når hun fordyber sig i emner som produktivitet, livsstil og teknologier - og ikke mindst Japan, som har stjålet både hendes og hendes mands hjerter. Konnichiwa!

Irena Fonager
close
Jakob Bak
Systemudvikler

Som systemudvikler arbejder Jakob til dagligt med integration og videreudvikling af systemer. Med ham bag kodningsmaskinen kan man være sikker på, at man altid får et gennemrevideret projekt. Faktisk er han vel nok det, man bedst kan kalde sin helt egen personlige 'systemrevisor'. Inden han leverer et projekt, tager han nemlig altid en seriøs samtale med sig selv, hvor han reviderer sin kode og sørger for, at den lever op til hans standarder (som vi i øvrigt godt tør love, er høje).

Jakob er udpræget konkurrencemenneske og drevet af udfordringer. Han er kendt for at presse sig selv både personligt og fagligt, og før sin tid hos Bytelab brugte han godt et år i ingen andre end sit eget selskab på at udvikle et projekt fra bunden, som anvendes med stor succes i flere fitnesscentre. En klar udfordring, der pressede ham til at udvikle sig. Vi skulle dog hilse og sige, at det er ret motiverende at stå op om morgenen og have kolleger omkring sig.

Jakob Bak
close
Jakob Holm
Team Leder

Som Team Leder er Jakob en uundværlig sparringspartner i Bytelab. Med sin rolle som Team Leder på forskellige kundeprojekter er han med til at designe og udvikle kundespecifikke løsninger i BCC. Og oftest foregår det med fingrene langt nede i koden.

Hvis man skulle beskrive Jakob, er det ord som rolig, grundig og hjælpsom, der med sikkerhed ville dukke op. Disse kvaliteter anvender han i høj grad som team-lead, når han skal rådgive og lede sit team.

Når man er så passioneret som Jakob er, kan det nogle gange være svært at lægge alt udvikling på hylden, når man har fri. Han følger derfor flittigt med i den teknologiske udvikling i fritiden, hvor el-biler og AI især har fanget hans opmærksomhed.

Dog er søndag store familiedag hjemme i Stavtrup. Her pakker de alle fire badetøjet og tager ud i svømmehallen, hvor de får ugens motion.

Jakob Holm
close
Jakob Lykke Hansen
Adm. Direktør / CEO

Jakob er chefen for ”det hele”, og vi er ikke i tvivl om, at det blandt andet er Jakobs rationelt optimistiske tilgang og vedholdenhed, som har dannet et solidt fundament for Bytelabs eksistens. Uanset vejspærringer, tåge og aflyste færgeafgange giver Jakob nemlig ikke op. I stedet tænder det ild i hans store konkurrencegen og vilje til at nå i mål. Som dengang under sit første marathon, hvor musklerne i benene trak sig mere og mere sammen. Her var der kun én løsning: At sætte hastigheden op og spurte i mål.

Jakob er en ægte udvikler – og her mener vi i hele ordets forstand. Softwareudvikling, forretningsudvikling, faglig udvikling og personlig udvikling er alt sammen noget, Jakob er meget optaget af. Heldigvis smitter det af på hele virksomheden, og vi er ret overbeviste om, at det i høj grad er Jakobs motivation af at se, hvor langt man kan nå med de rette ambitioner, drivkraft og forberedelse, som gør Bytelab til noget ganske særligt.

Jakob Lykke Hansen
close
Jens Kiilskov Nielsen
Product Owner

Forholdet mellem Jens og Bytelab går way back. Faktisk skal vi helt tilbage til 2011, hvor en ung 10. klasses elev mødte op som praktikant hos Bytelab. Begge parter må have gjort noget rigtigt, for Jens holdte sig til i forbindelse med skoleopgaver og flere praktikforløb, og i fire år var han juniorkonsulent sideløbende med sit studie. I dag er han product owner på vores forsikrings- og udlejningssystem, hvor hans forståelse for projektledelse, økonomi og programmering kommer til sin ret.

Jens har en utrolig evne til at forblive rolig – selv i de mest hektiske situationer. Vi har en idé om, at hans opvækst i trekantområdets kerne, Egtved, spiller en rolle her. Han er landmandssøn og den eneste på kontoret, som har jagttegn. Det har vi i høj grad udnyttet i frokostpauserne, hvor han ofte får stillet spørgsmål ala: Hvordan fjerner jeg måren på mit loft? Hvorfor gror mine kartofler ikke? Hvad er det for en maskine, som kører på marken? Hvorfor høster de allerede? Kan du ikke skyde nogle af alle de måger?

Jens Kiilskov Nielsen
close
Jeppe Lindstrøm Jensen
Systemudvikler
E-mail jj@bytelab.dk

Jeppe er vores pragmatiske systemudvikler og måske endda den rareste på kontoret. Og det siger ikke så lidt. Han brænder for velskrevne, læsbare løsninger og skal der skabes en større forståelse for en sag, gør han det ved at opbryde og visualisere. Desuden tror han på, at man bliver klogere af at fejle. Så vi tør godt love, at hvis de to har en direkte sammenhæng, så har Jeppe fejlet lidt mere end én gang.

Jeppe er manden, som er rigtig god at få på banen, hvis vi har at gøre med situationer, hvor der er brug for gode, pædagogiske, 'nede-på-jorden'-evner. Han har nemlig en fortid som lærer.

Hvis vi derimod har brug for en med stærkt udviklede motoriske evner, så er det ikke lige Jeppe. Det forlyder sig faktisk, at han efter ganske kort tid på en fodboldbane måtte tilses af en læge for ikke kun én, men hele to separate skader. Nej, Jeppe har det bedst med begge ben solidt plantet på jorden. Men der synes vi, og ikke mindst hans hustru, nu også, at de gør sig godt.

Jeppe Lindstrøm Jensen
close
Jonas Bjerg
Systemudvikler
E-mail jb@bytelab.dk

Jonas er efterhånden en garvet Bytelab’er, hvor hans rolle er full-stack udvikling på diverse projekter i leverancen. Dog får vi alle af og til glæde af hans evner, da han er vores interne fotograf og vores redningsmand i Umbraco. Derudover har han sammen med Malte og Simon startet Bytelab Filmklub, hvor de forvandler Megabyte til en hyggelig minibiograf.

Jonas er vestjyde, og han gider ikke noget pjat (og slet ikke våde dørhåndtag på offentlige toiletter). Han er en self-made man, og han har bygget sin egen altankasse – dog er det kæresten, der bestemmer, hvad der skal være i den. Han elsker sneakers lige så meget, som han hader bål – og det er ikke så lidt. Men hans sneakerssamling er heller ikke for sjov. Den har nemlig været featured på en kendt Instagram profil for sneakersshampoo!

Hans fotografiske evner bliver ikke kun brugt på adskillige medarbejderfotos, men også til bryllupper. Her prøver han at få foreviget de helt specielle (og ikke opstillede) øjeblikke.

Jonas Bjerg
close
Karsten Marcussen
Systemudvikler
E-mail km@bytelab.dk

Karsten er uddannet Datamatiker fra Erhvervsakademiet Dania i Skive, hvorefter han har taget en kandidat i Datalogi fra Aarhus Universitet. Han afsluttede sin kandidatuddannelse i maj 2015 med et speciale omhandlende sensorbaseret interaktion mellem smartphones og offentlige skærme.

Karsten har opnået en bred erfaring igennem sine studier, egne projekter, praktikforløb og fra en tidligere stilling som mobiludvikler. En stilling der indebar at udvikle virksomhedens mobileapplikationer - et emne der interesser ham rigtig meget.

Fritiden bruger Karsten gerne på byture med vennerne, diverse computerspil, og når der er mulighed for det, elsker han at rejse. Derudover kan han (næsten) altid finde tid i det ellers travle program til at udvikle på egne spændende projekter.

Karsten Marcussen
close
Kim Andersen
Systemudvikler
E-mail ka@bytelab.dk

Kim snupper titlen som den systemudvikler med den længste erfaring, da han har udviklet skarpe og brugervenlige systemer i over halvdelen af sit liv. Her har det primært været den finansielle sektor, der har fået gavn af Kims systematiske og analytiske tilgang.

Brugeren af systemet er altid i fokus, når Kim er på sagen. Derfor bliver alle ændringer og fejlrettelser grundigt testet, inden det releases til brugerne. Derudover tror han også på, at det er den samlede teamindsats, der er det altafgørende element for at opnå et godt resultat.

Kim har en stor passion for at rejse, og her er vandreture den absolut yndlings måde at udforske verdenen på. Derfor bruges en stor del af fritiden på at undersøge og planlægge, hvor den næste vandretur skal foregå. Dog er det ikke kun nede fra jorden, Kim ser verden på. Han var nemlig så heldig at være én af dem, der nåede at flyve med Concorden. Vi tvivler dog på, at han overhovedet kunne se noget i 18 kilometers og med en hastighed på over 2.000 km/t…

Kim Andersen
close
Lasse K. Andersen
Customer Care Consultant

Lasse er konsulent i vores Customer Care team. Han er manden, der får tingene til at køre på skinner og sørger for, at vores kunders udfordringer bliver håndteret til punkt og prikke. Han er heller ikke bleg for at hjælpe med en sag eller to – for som han selv siger, er det jo ikke alle sager, der kræver, at man kender kildekodens mange kroge.

Man skulle nogle gange tro, at Lasses hjerne har uendelig kapacitet. Når der først er noget, der fanger hans interesse, er han typen, der nørder det til ukendelighed, indtil han kan det udenad – og så går jagten ind på noget nyt.

Selvom Lasse normalt er en meget rolig og venlig fyr, kan han godt være hård. Han har nemlig tidligere arbejdet som frivillig ’Game Master’ i et computerspil, hvor han svang ban-hammeren over for de ulydige!

Nu er der dog langt mindre tid til at spille computer, da ønsket om at få en hund langt om længe er gået i opfyldelse. Så nu kan han findes ude i Mårslet med lille Doktor i snoren.

Lasse K. Andersen
close
Leni Guldbrandt Lausdahl
Systemudvikler

Leni kan kendetegnes ved hendes glade og positive sind, hvor hendes store overskud kommer Bytelab til gode i hverdagen. Her fungerer hun som full stack developer, hvor hun særligt er interesseret i samspillet mellem frontend og backend. Samtidig værdsætter hun dialogen med kunden, hvor de i fællesskab kan finde den bedste løsning, der både gavner kunden mest mulig og simplificerer udviklingen.

Når der ikke udvikles spændende projekter i Bytelab, har Leni nok at se til hjemme i Tranbjerg. Her er der nemlig en dejlig mand og 3 skønne børn, der skal passes. Hun elsker at sy, så her har familien en klar fordel, da der bliver syet en masse børnetøj og beklædning til børnenes dukker. Så snart der er mulighed for det i kalenderen, pakkes kufferterne, og så går turen enten til USA, Mellemøsten eller Australien.

Leni Guldbrandt Lausdahl
close
Line Voss Pedersen
IT-Konsulent

Som forretningskonsulent har Line en særlig evne til at sætte sig ind i vores kunders sted. Hun har altid et ben i to rokkende både - Bytelabs og kundens. En kunst, som Line i den grad mestrer. Selvom hun er dybt inde i et projekt, ser hun altid tingene oppefra og altid fra begge sider. På den måde forstår hun, hvilke interesser der er på spil hos kunden, samtidig med at hun kommunikerer projektudviklingen fra Bytelabs side.

Skulle vi engang åbne et kontor i Brasilien, er Line selvskrevet. Hun er nemlig - trods sin pæredanske, kalundborgske baggrund - lidt latino, da hun har læst noget så eksotisk som brasilianske studier og boet et semester i Brasilien.

Line er uden tvivl kontorets største dyreelsker. Faktisk følger hun stort set kun hunde og katte på Instagram. Vi skulle dog hilse at sige fra hendes kæreste, at hun ikke er full blown kattedame. Rygtet siger nemlig, at Line er yderst opdateret på podcasts (hun er Han Duos no. 1 fangirl) og ret ferm til det med asiatisk kogekunst og kryds-og-tværs'er.

Line Voss Pedersen
close
Maj-Britt Munck Nielsen
Kantineansvarlig

Maj-Britt er vores kantineansvarlige. Hendes fineste opgave er at sørge for orden på kontoret og i køkkenet. Det sker gennem hendes rolige og smilende personlighed. Udover at sørge for, at vi får serveret lækker mad, står hun også for dialogen med de forskellige leverandører af vådt og tørt.

Maj-Britt har tidligere været ansat i hjemmeplejen, men fandt i foråret 2013 vej til os. Når hun ikke sikrer ro og orden på kontoret, går hun bl.a. til dans i den lokale forening. Derudover nyder hun den friske luft, manifesteret ved at gå lange ture ved stranden og i skoven. Dertil holder hun sig i form ved at styrketræne i det lokale center- rygtet vil sågar, at hun i ny og næ hiver håndvægtene frem, når hun har en stille stund derhjemme.

Maj-Britt Munck Nielsen
close
Malte Brinkmann-Hansen
Systemudvikler

Leder du efter en, der kan hjælpe dig med noget "IT-bøvl", så skal du i retning af Maltes skrivebord. Han er easy-going og imødekommende, og det, kombineret med hans evne til hurtigt at sætte sig ind i Bytelabs systemer og imponerende tålmodighed over for kolleger og kunder, har gjort ham selvskrevet til rollen som systemudvikler i vores serviceteam, hvor han står for driften af alle vores systemer.

Malte er Bytelabs svar på en mellemting mellem Holger Danske og Ragnar Lothbrok. Han har en helt særlig ro over sig og en nævneværdig skægpragt (og i øvrigt arme) som få. Står du med en Sun Lolly men ingen saks, så fortvivl ikke - Malte har nemlig den ganske brugbare evne, at han efter intens træning i Fitness World har udviklet evnen til at åbne disse kølige sager med intet andet end sine bare næver. Noget som Line i øvrigt også påstår at kunne. Vi venter dog stadig på afgørelsen, da hun indtil videre har været et no-show, efter hun hørte, hvem hun skulle dyste imod.

Malte Brinkmann-Hansen
close
Mark Riis Therkildsen
Senior Systemudvikler

Mark er tech lead i produktteamet, og det indebærer ikke så lidt. Efter mange års udvikling kender han BCC som sin egen baglomme, hvor han til daglig bekæmper alle udregningsmæssige udfordringer med hård hånd. Samtidig kan han adskillige programmer og teknologier til fingerspidserne, hvilket gør ham en haj til at finde og vurdere løsningsforslag.

Med sin systematiske og strukturerede arbejdsgang har han et godt overblik over tidligere udviklede funktioner, hvilket gør ham til kontorets interaktive opslagsværk. Apropos struktur må vi hellere nævne, at hvis du ikke vil risikere at ødelægge den gode stemning, skal du altid sørge for, at der er en agenda på de møder, han deltager i.

Når Mark laver mad til familien, er det ikke uden sin trofaste køkkenassistent; deres lille bomuldshund. Her står Mark i køkkenet blandt gryder og pander, hvor han får hjælp med tilsmagningen fra hunden. Vi glæder os til at se dem på skærmen i næste sæson af Masterchef Parspecial…

Mark Riis Therkildsen
close
Martin Frandsen
Systemudvikler
E-mail mf@bytelab.dk

Nu er Martin jo ældre end internettet, men lige siden den første kodning, har han vidst, at det var det, han skulle arbejde med. Med sin uddannelse som datamatiker og erfaring med softwareudvikling, kan han kalde sig for en sand fullstack-udvikler.

Martin trak det længste strå, da vi skulle fordele pladser på kontoret. Mens han sidder og koder på livet løs, kan han nyde den flotte panoramaudsigt over gågaden og åen. Derudover er han manden med de gode kontakter, så det er ham, vi hiver fat i, hvis vi har brug for enten en lækker kagemand eller en bus til firmaudflugter.

Martin er i sit rette element, når han med fuld fart ræser ned ad løjpen med vind i håret og sol i ansigtet. Hvis det stod til ham, var der fire ugers vinterferie i stedet for sommerferie. Hvis du derimod vil have ham ud af sin komfortzone, skal du bare sætte et afsnit Klovn på. Så kan du være sikker på, at han graver sig så langt ned i stolen som muligt og nok også er smuttet, inden afsnittet er omme.

Martin Frandsen
close
Mathias H. Rasmussen
Team Leder

Mathias er systemudvikler og Team Leder hos Bytelab. Her anvender han sit talent for at finde simple løsninger til de mest komplekse problemer. Men det er ikke kun udvikling og programmering, Mathias er ret sej til. Han er intet mindre end regerende amtsmester i bordtennis i den stærkt konkurrenceprægede række, Junior-C.

Når Mathias og kæresten er ude i skoven for at lufte deres hund, Louie (som ifølge hemmelige kilder ikke skulle være særlig vaks), går de en stor bue uden om alle egern. Kæresten har lært på den hårde måde, at det nok er bedst at holde lidt afstand til egerne, da de godt kan være lidt aggressive og finde på at bide én.

Det er ikke det eneste, Mathias har lært gennem tiden. Han har erfaret, at man nøje skal udvælge sit tøjvalg, når man tager på arbejde i Bytelab. Ellers kan man hurtigt få et nyt kælenavn, og det hænger ved, ik ROOsh? Dog er han stadig utrolig glad for sine kolleger hos Bytelab – faktisk så meget at han engang væltede på cykel i sit forsøg på at hilse på Cecilia.

Mathias H. Rasmussen
close
Mette W. Hindkjær
Marketingkoordinator (stud.)

Hvis der er noget, der skal planlægges, står Mette klar med det samme med sin notesbog, excel-ark og lister. Hun elsker at organisere ting - hvis det kan farvekoordineres eller sættes i mapper, er hun lykkelig. Hun er perfektionist, så du kan være sikker på, at det er i orden, hvis hun har været på opgaven. Man kan altid gå til Mette, hvis man skal have oversat noget fra dansk til engelsk - eller omvendt. Hun har nemlig læst sin bachelor i Marketing & Management Communication på engelsk, og det samme gælder for hendes kandidat, cand.merc. marketing.

Når Mette ikke er i Bytelab eller har hovedet begravet i bøger, er hun oftest at finde i Fitness World, hvor der dyrkes cardio og styrketræning. Hvis hun ikke er der, så prøv at se, om hun ikke er i biografen og ser den nyeste film (som hendes filmentusiastiske kæreste har valgt), er ude at spise på en af Aarhus’ gode restauranter, skråler med på sange til Smukfest eller drikker kaffe med veninderne på Café Englen.

Mette W. Hindkjær
close
Mia C. Christiansen
Business Support Manager

Mia er leder for Bytelabs business support. Hun styrer finanserne ned til mindste detalje, og har det været forbi hende, kan du være sikker på, at der er helt styr på det. Men økonomien er ikke alt, Mia styrer. Hun formår nemlig som ingen anden at få kontorflokken i geled, når der skal tidsregistreres - og vi skulle hilse og sige, at det er en temmelig broget og til tider vildfaren flok.

Nu kunne det måske lyde som om, Mia er en hård hyrdehund. Det er dog langt fra tilfældet. Hun er nemlig et af Bytelabs absolut varmeste væsner og har en naturlig imødekommenhed over sig. Noget, der resulterer i, at det ikke så sjældent endda sker, at hun kommer i snak med vidt fremmede mennesker på sine løbeture rundt om søerne i Hjortshøj. Apropos løb, så er Mia enormt sportsbegejstret. Hun er tidligere spinninginstruktør, men efter hun flyttede på landet (bevares, det er kun lidt uden for Aarhus, men der var vist engang en flok køer, der havde camperet ude foran hendes indkørsel), så kører hun primært landevejscykling til og fra arbejde.

Mia C. Christiansen
close
Modesto H. Campanioni
Systemadministrator

Modesto er Bytelabs IT hjerne. Hans spidskompetence er at forbinde enheder på kryds og tværs, så de bedste IT-infrastrukturer kan blive skabt. Samtidig sørger han for, at sikkerheden altid er i top. Interessen for IT opstod tilbage i hans hjemland, Cuba, hvor han er uddannet ingeniør i telekommunikation og har haft ansvaret som IT manager.

Modesto er lidt af et multitalent, for ikke nok med at han kan håndtere både en fodbold, volleyball og baseball med bravur, kan han også danse salsa og tilmed synge! Når han ser en mulighed for at udvikle sig selv eller hjælpe andre, griber han ud efter den, som var det det altafgørende kast af pitcheren. Især elsker han, når han kan bruge sine egne erfaringer til at lære fra sig.

Modesto H. Campanioni
close
Nick Bakkegaard
Systemudvikler
E-mail nb@bytelab.dk

Nick er uden tvivl meget analytisk anlagt og har en særdeles logisk tankegang. Derfor var det også stjerneklart, at han skulle studere datalogi. Gennem uddannelsen har han udviklet en sublim evne til at analysere og løse komplekse IT problemer, som vi får meget glæde af hos Bytelab.

Udover at nærstudere algoritmer og databaser, har Nick en trang til at opleve verden. Det har han både gjort på egen hånd, hvor han rejste jorden rundt i et år, hvor han sammenlagt fik besøgt 20 lande. Derudover har han også kombineret studiet med rejser, hvor han har været i Holland og Sverige for at deltage i de nordeuropæiske mesterskaber i programmering.

Når Nick ikke er ude at udforske andre kulturer, er han højst sandsynlig til at finde oppe på en klatrevæg i Aarhus Boulders eller i gang med at tænde et bål ude i naturen.

Nick Bakkegaard
close
Rasmus Klemmensen
Marketingansvarlig
E-mail rk@bytelab.dk

Når Rasmus har ansvaret for en opgave, kan du være helt sikker på, at der ikke bliver taget nogen forhastede beslutninger. Nej - her er der fokus på fakta, og alle aspekter bliver nøje analyseret og vurderet ned til mindste detalje. Samtidig er Rasmus ret ferm med den grafiske pen, hvor han har en speciel evne til at få tekst og det visuelle udtryk til at smelte sammen til én helhed.

Generelt brænder Rasmus for at præstere. Det gælder både arbejdsmæssigt, hvor det giver ham mere blod på tanden at se de opnåede resultater, men det er i den grad også i sport og træning, at det kommer til udtryk. Her har han sammen med Mia en intern konkurrence om, hvem der hurtigst kan cykle de 13 km, der er fra Hjortshøj ind til kontoret. I øjeblikket er det Mia, der har den gule førertrøje på med 28:17 min. Men det er der vist helt klare planer om at ændre hurtigst muligt.

Dog er det familien, bestående af ægtefællen Sarah og deres søn Oliver, der danner hele fundamentet for, at Rasmus trives.

Rasmus Klemmensen
close
Rasmus Laursen
Systemudvikler
E-mail rl@bytelab.dk

Rasmus er en garvet udvikler i branchen. Han har set utallige problemstillinger og løsninger gennem tidens løb, og han er lynhurtig til at sætte sig ind i, hvordan kode fungerer. Samtidig er han en rolig person, så ligegyldig hvor uoverskuelig eller presset en situation er, får det ham ikke til at miste overblikket.

Det er dog ikke over for Rasmus, man skal servere en lækker italiensk Quattro Formaggio pizza. Hvis der er en madvare, der slet ikke falder i hans smag, er det ost. Det er faktisk så slemt, at han har opfundet udtrykket, ostofobi. Vi har fundet ud af, at han ikke er den eneste, der har den holdning, og der findes en officiel betegnelse for fobi for oste, turophobia.

Rasmus har to dejlige drenge, som bor hos ham på halvtid. Når Rasmus ikke hygger sig med sine drenge eller er i gang med egne udviklingsprojekter, elsker han at spille og høre musik. Rent faktisk har han været placeret bag et trommesæt i et band i flere år – ret sejt!

Rasmus Laursen
close
Rasmus Ny Sejer
Customer Care Manager
E-mail rs@bytelab.dk

For Rasmus er kundepleje alfa og omega. Derfor passer han perfekt i stillingen som leder for Bytelabs Customer Care, hvor hans fornemste opgave er at holde Bytelabs kunder glade og tilfredse. Her får vores kunder gavn af Rasmus’ ekspertise og evne til at forblive rolig selv i de mest hektiske situationer. Derudover er han yderst skarp i alt lovgivning vedrørende GDPR og kontrakter, da han er uddannet erhvervsjurist.

Generelt er Rasmus meget engageret i alt, hvad han foretager sig. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at han er formand i den andelsforening, hvor de bor, da det i høj grad giver mening for ham at deltage aktivt i det nære foreningsliv.

Derudover sætter Rasmus stor pris på hyggelige stunder med venner og familie - især med god mad og god vin. Dog mener Rasmus’ kone, at hans interesse for vin har taget overhånd, hvilket har resulteret i et forbud mod at købe flere flasker vin.

Rasmus Ny Sejer
close
Simon Kallehave Ghomri
Front-End Designer
E-mail sg@bytelab.dk

Titlen er Front-end Designer, men Simon behersker langt flere kompetencer end det. Med sit skarpe og moderne blik inden for design sørger han for, at alle vores user interfaces er pixel perfect. Derudover udvikler han mockups og koder layout i HTML og CSS, hvor han sikrer, at alle elementer stemmer overens. I hans optik kan man ikke ’settle for less’ – han gør det i hvert fald ikke.

Ud over moderne og flot design har computere og teknologi også vundet en plads i Simons hjerte. Og det er ikke uden grund, han blandt venner og familie bliver kaldt for det åbne hardware leksikon. Han kan nemlig huske alle modelnumre og specifikationer på computerdele siden år 2000 (ja, år 2000!).

Når Simon ikke udvikler grafiske vidundere eller selv leger med kameraet ude i naturen, tilbringer han tid med sin kone, hvor de sammen har datteren, Jasmin.

Simon Kallehave Ghomri
close
Sine Jespersen
Systemudvikler
E-mail sj@bytelab.dk

Når Sine programmerer stylesheets, er hun på en mission. En mission hvor der skal designes og udvikles løsninger, der er let forståelige og overskuelige for brugeren. De skal forenkle og effektivisere kundens hverdag. Man er ikke i tvivl om, at det er brugeroplevelsen, der er Sines drive.

Generelt har Sine en passion for at hjælpe andre og muliggøre det umulige med sine tekniske evner – og ikke mindst sin stædighed. Derfor besluttede hun sig for, at hun selvfølgelig skulle bygge et tastatur til blinde i sit speciale (ja, du læste rigtigt), og det lykkedes! De fungerede lige efter planen, og de blinde fik dem efterfølgende foræret i gave - her har vi vist plottet til den næste store Oscar film.

Sine finder en ro i at være ude i naturen og vandre. Det skal helst være så autentisk som muligt, så der er ikke andet for end at gå all in med hele pakken. Her snakker vi både telt, trangria, bålmad – you name it.

Sine Jespersen
close
Sven Cnudde
Project Delivery Manager
E-mail sc@bytelab.dk

Sven har titlen som senior IT-konsulent hos Bytelab. Dog kunne denne titel med fordel skiftes ud med 3-i-1 IT-konsulent. Ikke nok med at Sven udarbejder gode, skræddersyede løsningsbeskrivelser, har han altid haft en stor interesse for biler og været opdateret på, hvad der rører sig i branchen. Det skulle man jo mene, der var mere end rigeligt. Men nej, Sven topper den lige med at have en baggrund som udvikler.

Sven er en sand øl-entusiast. Han elsker både at hjemmebrygge og ikke mindst at drikke det (måske hans belgiske rødder har en indflydelse her?). Det er også ham, der har æren af at huse det årlige event, Beerlab, hvor der hygges med at brygge øl til vores julefrokost.

Det er de færreste, der ved det, men vi har rent faktisk en elitesportsudøver på kontoret. Sven er nemlig med i den danske E-sport liga med sit CS:GO hold, hvor han med hård hånd koordinerer træningen, som finder sted flere gange i ugen.

Sven Cnudde
close
Thea Schmidt Borgholm
COO

Hos Bytelab har Thea ansvaret for vores kundeprojekter. Med hendes skarpe overblik og talent for at skabe strukturer, får hun organiseret og planlagt leverancens projekter og sprints. Af og til er hun dog også på jagt - tidsregistreringsjagt. Her jages udviklerne, så kunderne bliver faktureret korrekt og inden for budget.

Udover at være i spidsen for at få leveret løsninger af høj kvalitet, anvender Thea sine mange års erfaring inden for ledelse til at coache og udvikle teams. Hun elsker at vejlede og inspirere mennesker, og se hvordan de kan vokse med forskellige opgaver og udvikle sig både fagligt og personligt.

Thea er ikke kun interesseret i at udvikle andre, men også sig selv. Det gør hun blandt andet ved at rejse ud i verden, hvor hun elsker at udforske andre lande og kulturer med sine to døtre samt venner og familie.

Thea Schmidt Borgholm
close
Adrian Skumsrud
Senior Business Consultant
Adrian Skumsrud
E-mail as@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 71
arrow_right_alt
Bjarke Kjærhus Larsen
Systemudvikler
Bjarke Kjærhus Larsen
E-mail bkl@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 42
arrow_right_alt
Camilla M. V. Frederiksen
Systemudvikler
Camilla M. V. Frederiksen
E-mail cf@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 38
arrow_right_alt
Casper Høg-Nørregaard
Business Consultant
Casper Høg-Nørregaard
E-mail chn@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 18
arrow_right_alt
Cecilia Vandborg
Product Owner
Cecilia Vandborg
E-mail cv@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 10
arrow_right_alt
Christian Christensen
Business Consultant
Christian Christensen
E-mail cc@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 26
arrow_right_alt
Christian Mortensen
Systemudvikler
Christian Mortensen
E-mail cm@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 33
arrow_right_alt
Christine Echberg Morthorst
Product Owner
Christine Echberg Morthorst
E-mail cem@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 27
arrow_right_alt
Christopher Erbs
Systemudvikler
Christopher Erbs
E-mail ce@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 20
arrow_right_alt
Gitte Brix
HR-ansvarlig
Gitte Brix
E-mail gb@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 72
arrow_right_alt
Irena Fonager
Systemudvikler
Irena Fonager
E-mail if@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 41
arrow_right_alt
Jakob Bak
Systemudvikler
Jakob Bak
E-mail jba@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 47
arrow_right_alt
Jakob Holm
Team Leder
Jakob Holm
E-mail jho@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 86
arrow_right_alt
Jakob Lykke Hansen
Adm. Direktør / CEO
Jakob Lykke Hansen
E-mail jlh@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 75
arrow_right_alt
Jens Kiilskov Nielsen
Product Owner
Jens Kiilskov Nielsen
E-mail jkn@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 36
arrow_right_alt
Jeppe Lindstrøm Jensen
Systemudvikler
Jeppe Lindstrøm Jensen
E-mail jj@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 48
arrow_right_alt
Jonas Bjerg
Systemudvikler
Jonas Bjerg
E-mail jb@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 15
arrow_right_alt
Karsten Marcussen
Systemudvikler
Karsten Marcussen
E-mail km@bytelab.dk
Tlf 87 30 04 34
arrow_right_alt
Kim Andersen
Systemudvikler
Kim Andersen
E-mail ka@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 24
arrow_right_alt
Lasse K. Andersen
Customer Care Consultant
Lasse K. Andersen
E-mail lka@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 22
arrow_right_alt
Leni Guldbrandt Lausdahl
Systemudvikler
Leni Guldbrandt Lausdahl
E-mail lgl@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 13
arrow_right_alt
Line Voss Pedersen
IT-Konsulent
Line Voss Pedersen
E-mail lvp@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 78
arrow_right_alt
Maj-Britt Munck Nielsen
Kantineansvarlig
Maj-Britt Munck Nielsen
E-mail mmn@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 73
arrow_right_alt
Malte Brinkmann-Hansen
Systemudvikler
Malte Brinkmann-Hansen
E-mail mbh@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 43
arrow_right_alt
Mark Riis Therkildsen
Senior Systemudvikler
Mark Riis Therkildsen
E-mail mrt@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 11
arrow_right_alt
Martin Frandsen
Systemudvikler
Martin Frandsen
E-mail mf@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 49
arrow_right_alt
Mathias H. Rasmussen
Team Leder
Mathias H. Rasmussen
E-mail mhr@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 35
arrow_right_alt
Mette W. Hindkjær
Marketingkoordinator (stud.)
Mette W. Hindkjær
E-mail mwh@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 39
arrow_right_alt
Mia C. Christiansen
Business Support Manager
Mia C. Christiansen
E-mail mcc@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 19
arrow_right_alt
Modesto H. Campanioni
Systemadministrator
Modesto H. Campanioni
E-mail mhc@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 21
arrow_right_alt
Nick Bakkegaard
Systemudvikler
Nick Bakkegaard
E-mail nb@bytelab.dk
Tlf 87 30 05 16
arrow_right_alt
Rasmus Klemmensen
Marketingansvarlig
Rasmus Klemmensen
E-mail rk@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 23
arrow_right_alt
Rasmus Laursen
Systemudvikler
Rasmus Laursen
E-mail rl@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 31
arrow_right_alt
Rasmus Ny Sejer
Customer Care Manager
Rasmus Ny Sejer
E-mail rs@bytelab.dk
Tlf 87 11 33 25
arrow_right_alt
Simon Kallehave Ghomri
Front-End Designer
Simon Kallehave Ghomri
E-mail sg@bytelab.dk
Tlf 87 30 02 77
arrow_right_alt
Sine Jespersen
Systemudvikler
Sine Jespersen
E-mail sj@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 37
arrow_right_alt
Sven Cnudde
Project Delivery Manager
Sven Cnudde
E-mail sc@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 45
arrow_right_alt
Thea Schmidt Borgholm
COO
Thea Schmidt Borgholm
E-mail tsb@bytelab.dk
Tlf 87 30 40 45
arrow_right_alt
© Bytelab 2019 - Designed by Creative ZOO